En konflikt mellem en grisetransportør og Fødevarestyrelsen om regler om transport af grise i sommervarmen kan i sidste ende betyde aflivning af 680 grise, skriver TV Midtvest.

Grisetransportør Carlo Vendelbo er frustreret over, at hans grise måske skal aflives på grund af en manglende transportgodkendelse fra Fødevarestyrelsen. Styrelsen mener, at det er vognmandens eget ansvar at undgå situationen i sommervarmen, skriver TV Midtvest.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er helt vildt frustrerende for sådan nogle som os, som forsøger at få det til at gå på den bedst mulige måde med transporten, lyder det fra Carlo Vendelbo.

Opdateret 31. juli.

Det er lykkes Carlo Vendelbo at få en aftale i stand med en Italiensk aftager. Natten til onsdag blev de 680 sendt med lastbil til Italien.

- Det er en kæmpe lettelse, men jeg er voldsom frusteret over hele forløbet, siger Carlo Vendelbo, Global Pigs.