Ifølge Danish Crown er noteringen denne uge uændret. Hermed er prisen stadig på 11,40 kroner pr. kilo slagtesvin.

I markedsberetningen skriver Danish Crown;

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det europæiske marked for fersk grisekød går nu ind i sommermånederne efter en unormalt stille sidste måned af foråret.

Maj måned er på godt dansk regnet og blæst væk over hele Europa, og det har sat sig godt og grundigt i efterspørgslen. Nu ser der ud til at være sol for enden af Sankt Gotthardt tunnelen, og det er lige præcis, hvad vi har brug for, for at stimulere efterspørgslen, fortæller Lars Albertsen, der er global salgsdirektør i Danish Crown Pork.

I øjeblikket er der en god efterspørgsel på nakker, bove og brystflæsk, mens kamme, skinker og hele forender afsættes til stabile priser.

Til landene udenfor Europa er der et godt salg til Japan og en jævn afskibning til Kina.