- Det her er et godt koncept og mindst lige så vigtigt som dagens valg. Det er dejligt at se grisene frit kan løbe rundt mellem hinanden, og at de har det godt. Børnene får mulighed for at se, hvordan griseproduktionen bliver til, og der står mange gode informationer på alle skiltene, fortæller en af de besøgene, Torben Hansen fra Kalundborg.

I alt var der mere end 5000 besøgende på gårdene til trods for, at vejret i mange dele af landet viste sig fra en lidt trist grå, kold og fugtig side, og at der samme dag var valg til Europa Parlamentet. Men det kunne ikke holde folk tilbage for at deltage i Sofari.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det var også en tilfreds formand for Foreningen Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød (FØKS), Randi Vinfeldt, som selv var på Åmosegård ved Jyderup - en af de 11 gårde, hvor man havde åbnet for skellet, så folk kunne se grisene boltrer sig.

rich-media-2
I Thy tittede solen frem på en ellers grå og kold søndag. 775 personer valgte i bedste safari-stil at besøge de økologiske grise til Sofari hos Lasse Korsgaard i Thy. Foto: Henrik Bjerregrav.

- Det er dejligt, at folk har trodset valg og vejr og er kommet ud og se det fantastiske liv, grisene har på marken. Selv om vi har holdt SOfari gennem ti år og har talt meget om økologiske grise, er det faktisk kun 4 procent af al solgt grisekød i Danmark, der kommer fra økologiske bedrifter.

- Jeg hører ofte, at det kommer bag på folk, som forventer, at niveauet ligger langt højere. Derfor er det vigtigt til stadighed at få så mange folk som muligt til at komme helt tæt på den virkelighed, som de økologiske grisene har her. Dermed kan de blive gode ambassadører for økologisk grisekød og kan være med til at hjælpe andre forbrugerne med at tage valg på et oplyst grundlag ved køddisken, fortæller formand for Foreningen Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød (FØKS) Randi Vinfeldt.

Aktiviteter for alle

Dagen igennem bød de forskellige gårde på forskellige aktiviteter som for eksempel rundvisninger og forklaringer på det økologiske griseliv, dialog mellem landmanden og hans gæster og mange forskellige aktiviteter for børn og voksne. På mange af gårdene var det også muligt at smage på grisen.

Alene på Åmosegård ved Jyderup havde mere end 500 gæster indfundet sig. Heri i blandt en busfuld københavnere, som blev samlet op på Halmtorvet. Her gik det over al forventning ifølge ejer af gården, Anders Couppé.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det har været en meget positiv dag. Det er dejligt at dele min passion med at arbejde med økologiske grise med danskerne. Der er ingen tvivl om, at dem, der har besluttet sig for at komme, de har taget beslutningen længe før vejrudsigterne for søndagen lå fast, siger han.

rich-media-4
536 gæster trodsede valg og vejr og tog til Åmosegård ved Jyderup for at blive klogere på hvordan de økologiske grise lever. Foto: Jesper Truelsen.

Som SOfari-gæst på Åmosegård, kunne man blandt andet i faremarken se de små grise pile omkring mellem hinanden og se de drægtige søer galopere efter fodervognen. Ud over at se på griselivet var der mulighed for, at børnene kunne lege i halmen i en grisehytte, og store og små havde mulighed for at komme op og se, hvordan en moderne traktor tager sig ud indefra.

- Her er dejligt. Vi kommer her ikke mindst fordi, vi gerne vil vise vores børn dyrene, som lever på marken, hvilket de jo ellers ikke gør mere. Det er for mig indbegrebet af dyrevelfærd, siger en anden af de besøgende, Mette Danø fra Slagelse.

Sofari arrangeres af FØKS i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, Friland A/S og Tican. FØKS er en forening af økologiske griseproducenter, som brænder for deres arbejde med øko-grise. FØKS-formand Randi Vinfelt, der selv er økolog, er glad for den store interesse omkring SOfari, der arrangeres for 10. gang i år.