Der er en positiv trend i tang. Tang er populær som frisk delikatesse på gourmet-restauranter som Noma, Geranium og Dragsholm Slot, ja selv politikere er hoppet med på tang-trenden. Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har fremlagt en handlingsplan for bæredygtig protein, hvor han nævner, at fremtidens protein blandt andet kan udvindes fra tang.
Senest skriver Sjællandske medier, at der er en tangplantage på vej i Odsherred. Det er den familiedrevne virksomhed Dansk Tang, der venter på tilladelse til at etablere en tangplantage ud for Odsherreds kyster.
Men er tang-trenden noget for landbruget? Det mener seniorforsker Annette Bruhn fra Aarhus Universitet, institut for Bioscience, som leder projektet Tang.nu, som sætter tang i spil som både virkemiddel og ressource.
Søsalat samler kvælstof
Projektet Tang.nu har været i gang siden 2017og blandt andet kigget på, hvor meget kvælstof og fosfor, der kan høstes via tang i vores indre farvande.
- Hvis vi høster søsalaten i vores fjorde, så har vores estimater fra Skive Fjord vist, at der kan fjernes cirka 90 kg kvælstof per hektar, siger Annette Bruhn, som sammen med kollegerne i projektet har beregnet, at der i et 12 hektar stort område i den inderste del af Skive fjord, ligger 260 tons søsalat med 1,2 tons kvælstof, som venter på at blive høstet og udnyttet. Søsalat findes ofte i meget store mængder i danske fjorde som Limfjorden og Mariager Fjord til skade for andet plante- og dyreliv, og til gene for borgere.
- Nu gælder det om at udvikle skånsomme høstmetoder. Vi har testet kørsel med rørhøste- maskiner på lavvandede arealer, og firmaet Multidyk har tegninger parat til nye prototyper, siger Annette Bruhn. Hun fortæller, at flere kommuner har vist interesse for tanghøsteriet, og muligheden for at høste kvælstof, for på den måde at bedre miljøet og leve op til vandplanernes krav for kvælstof udledning.
Tang som svinefoder
Inden for fodringen viser tang også positive tendenser. Tang indeholder både proteiner, mineraler, vitaminer og bioaktive stoffer. Tang.nu har fokus på, at anvende den høstede tang i foder til kvæg, grise og fisk. Projektet skal blandt andet dokumentere mulighederne for, at bruge tangen til at forbedre tarmsundheden hos smågrise og kalve. Foreløbige undersøgelser tyder på, at tang langt hen ad vejen kan erstatte brug af antibiotika og medicinsk zink i foderet. Læs mere på tangnu.dk.
Mens Tang.nu arbejder på tang som råvare, så har Fermentationexperts fermenteret tang og fundet frem til en lang række sundhedsfremmende stoffer. Deres forskning viser, at man med fermenteringsprodukter kan påvirke tarmen og dermed grisenes sundhed.
Zink, antibiotika og sygdomsfremkaldende bakterier påvirker grisenes fodereffektivitet og sundhed så meget, at der er mange penge at hente ved at tune tarmen med naturlige stoffer, som fermenteret tang.
