Hvis dansk landbrug skal beholde den førerposition, skal erhvervet blive ved med at udvikle sig. En af de landmænd, der har sat skub i den grønne omstilling, er Peder Rasmussen fra Lystrup, som har opført en topmoderne og miljøvenlig slagtesvinestald med tilskud fra EU

Når svineproducent Peder Rasmussen fra Lystrup uden for Aarhus træder ind i sin slagtesvinestald med 4.975 stipladser, er lugten langt mindre markant end i en traditionel slagtesvinestald, skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stalden i Lystrup er nemlig bygget med et intelligent ventilationssystem, som sikrer en renere luft og færre lugtgener til glæde for dyrene, personalet og naboerne i området. Der er tale om hybridventilation, der kombinerer naturlig ventilation med luftudsugning gennem gulvet.

Mindre ammoniak

Systemet er med til at sikre, at langt mindre af den ammoniak, der fordamper fra gyllen, havner i skoven og det vådområde, der grænser op til Peder Rasmussens marker. Langt størstedelen af luften i stalden bliver desuden skiftet ud uden brug af energiforbrugende ventilatorer, og det betyder, at Peder Rasmussens stald anvender 60 procent mindre energi end en traditionel slagtesvinestald.

Mere præcist kan ventilationssystemer af denne type i gennemsnit opsamle op til 75 procent af den ammoniak, der ellers kan påvirke den omkringliggende luft og natur. Og samtidig kan systemet reducere lugtgenerne betydeligt.

Samlet set sætter Peder Rasmussens stald derfor et væsentligt mindre klima- og miljøaftryk, end slagtesvinestalde af ældre dato og andre nye stalde uden tilsvarende teknologi.

- Vores nye stald er topmoderne og meget klima- og miljøvenlig, sammenlignet med den vi havde før. Den er meget strømbesparende, og vi har gyllekøling, som betyder, at vi kan bruge overskudsvarmen fra gyllen til opvarmning. I kraft af ventilationssystemet bliver luften renset for meget ammoniak. Det betyder, at vi beskytter den følsomme natur, der ligger omkring os, forklarer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fokus på vækst og miljø

Peder Rasmussens stald er også bygget med automatisk gylleudslusning, så han nemt og hurtigt kan få gyllen ført væk og bragt til det lokale biogasanlæg en gang om ugen. I Peder Rasmussens gamle stald foregik det hele manuelt, og gyllen kunne ikke hentes så ofte. Den hyppigt udslusede gylle er samtidig af en meget bedre kvalitet med et højere gaspotentiale, og på den måde bidrager den moderne stald også til klimaomstillingen. Biogas er nemlig et vigtigt middel til at nedbringe udledningen af CO2 fra afbrænding af fossile brændsler som eksempelvis kul.

Peder Rasmussen har selv afholdt langt størstedelen af udgifterne til sin nye stald, men derudover har han også fået et EU-tilskud på 860 kroner pr. stiplads.

Pengene kommer fra EU's Landdistriktsprogram, der skal skabe vækst, beskæftigelse og gode levevilkår i Europas landdistrikter.

Vækst og miljøhensyn

Foruden at styrke udviklingen i landområderne skal tilskuddene også fremme investeringer i nye teknologier, der reducerer miljø- og klimapåvirkningen fra landbruget. Og et projekt som Peder Rasmussens stald falder derfor helt i tråd med Landdistriktsprogrammets formål, forklarer Jacob Ebenhardt Johansson, medarbejder i Landbrugsstyrelsen, som administrerer programmet i Danmark.

- Med opførelsen af stalden med plads til mange flere svin end før, får Peder Rasmussen mulighed for at forbedre sin indtjening. Han øger desuden beskæftigelsen i landbruget samt følgeerhvervene, og samtidig er der også blik for miljø og klima. Det er lige den slags projekter, som midlerne fra Landdistriktspuljen er tiltænkt. Det er virkelig et best practice-eksempel, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fordi der fra EU's side er et klart ønske om, at vækst og miljøtiltag skal gå hånd i hånd under Landdistriktsprogrammet, er der da også større sandsynlighed for at få tilskud til et staldprojekt, hvis projektet gør noget ekstra for at reducere ammoniakudledningen og energiforbruget, uddyber Jacob Ebenhardt Johansson.

Tilskud gjorde forskellen

Uden EU-tilskuddet havde Peder Rasmussen da heller ikke kastet sig ud i den store investering, det er at opføre en ny stald med moderne miljøteknologi, forklarer han.

- Vi stod i en situation med et nedslidt anlæg og havde valget mellem at bygge nyt eller at ophøre med svineproduktionen i løbet af 2-4 år. Og med de udsigter, tænkte jeg, at når nu man kunne få EU-tilskud, så ville jeg tage springet. Med stalden har vi opnået stordriftsfordele, og vi har godt og vel fordoblet vores omsætning, samtidig med at vi tager hensyn til miljøet, siger Peder Rasmussen.

I alt har der siden 2015 været afsat 803 mio. kroner til opførelse af nye stalde eller ombygning af eksisterende staldanlæg under Landdistriktsprogrammet.