Danmark har det laveste antibiotikaforbrug i husdyrproduktionen, når vi sammenligner os med de øvrige europæiske lande, der har en stor griseproduktion. Det viser en rapport fra Det Europæiske Lægemiddelagentur.
Det skyldes ikke mindst en tidlig og effektiv indsats fra landmænd og dyrlæger kombineret med en restriktiv antibiotikapolitik. I Danmark er vi gode til at målrette behandlingen og dermed minimere forbruget af antibiotika , samtidig med, at vi har et unikt sundhedssystem, det såkaldte SPF-system, der holder danske grise fri for en lang række sygdomme, skriver L&F i en kommentar til rapporten.
Tilbage i 1998, længe før resten af EU fulgte trop, indførte Danmark et frivilligt forbud mod anvendelsen af vækstfremmere. Vi har også udfaset brugen af tre typer antibiotika, fluoroquinoloner, cephalosporiner og colistin - som er kritisk vigtige antibiotikatyper til behandlingen af mennesker.
I takt med at de danske griseproducenter bliver dygtigere og dygtigere bliver antibiotikaforbruget lavere og lavere. Ser man fem år tilbage og sammenligner 2014 med 2018, er forbruget faldet med hele 18 procent målt i doser per gris fra fødsel til slagtning. En dosis svarer til mængden af antibiotika anvendt til behandlingen af et kilo gris. Faldet er også 18 procent målt i gram per gris. Ser vi 10 år tilbage og sammenligner forbruget i 2009 med forbruget i 2018, er der tale om et fald på intet mindre end 33 procent målt i doser per gris, og 34 procent målt i gram per gris.
Frygt ikke medicinrester
Fødevarestyrelsen laver hvert år kontroller på både slagterier og i staldene, og de konkluderer år efter år, at forbrugerne ikke skal være bekymrede for medicinrester i dansk gris.
Lægemiddelstyrelsen er ansvarlig for at fastlægge tilbageholdelsestider for alle veterinære lægemidler. Det betyder, at danske grise skal tilbageholdes i en nærmere fastsat periode, hvis de har været behandlet med medicin. Det er med til at sikre, at der ikke er rester af medicin i grisen, når den indleveres til slagtning.
Griseproducenternes høje niveau af fødevaresikkerhed skyldes både landmændenes indsats og det tætte samarbejde med dyrlæger, slagterier og myndigheder.
