Et af de klassiske indslag på svinekongresserne er, at formand og sektordirektør stiller op til dialog med medlemmerne.

Formand Erik Larsen og direktør Christian Fink Hansen benyttede da også årets indslag på kongressen til at ridse hovedpunkterne op i Landbrug & Fødevarer Svineproduktions nye strategi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Erik Larsen slog fast, at den bedste fremtidssikring er at være i en international førerposition.

Det handler blandt andet om at tage fat på dyrevelfærd og bæredygtighed.

Dyrevelfærd og lange haler

- Vi vil flytte os. Vi vil sætte retning, og vi vil holde orden i egne rækker, sagde han.

Det betyder blandt andet, at DANISH-konceptet skal styrkes og tilføjes en række nye krav.

- Vi kommer til at se mere kontrol, og vi vil kræve mere dokumentation, for eksempel for, at der bruges bedøvelse i forbindelse med kastration, sagde Erik Larsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han lægger også op til, at svineproducenter skal have et større ansvar for transport af grise.

- Vi bliver nødt til som producenter at tage et større ansvar selv - det kan vi ikke lægge på transportøren, for det ender med, at ingen vi køre med vores grise.

Han nævner også pattegriseoverlevelse og lange haler som vigtige emner, som presser sig på.

Strøelse fra udlandet

Der kommer også regler om oprindelse af strøelse i DANISH-konceptet.

- Vi ved, at der er nogen, som henter strøelse nede fra Europa. Det vil vi ikke have, o det sætter vi ind i Danish. De vil vi ikke have.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vask ved grænsen skal ligge i DANISH-konceptet, sagde han.

Han kom selvfølgelig også ind på problematikken om vask ved grænsen og betaling af genafgifter, dog uden at have helt firkantede meldinger.

Forskningsprojekter

Christian Fink kom ind på nogle forskningsområder, som L&F Svineproduktion fokuserer på.

Eksempelvis handler det om, at flere grise skal overleve, herunder at der skal være færre grise med brok.

Men der forskes også i at avle sociale grise, fordi håbet er at reducere halebid gennem avlsarbejdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lange haler på vej

Når det handler om lange haler, vurderer Erik Larsen, at der ikke er så lang tid til at finde løsninger, som mange tilsyneladende tror.

Han vurderer, at det er en påtrængende udfordring at løse, for når han er til møde i ministeriet, mødes han med spørgsmålet om, hvorfor de danske svineproducenter er nødt til at halekupere, når det ikke er nødvendigt for de svenske og finske.

Men han mener, at det er en kompleks problemstilling fir de danske svineproducenter.

- Det er muligt, vi kan producere lange haler, men det er ikke sikkert, at de dur i de næste produktionsled, sagde han og peger på, at der derfor skal laves storskalaforsøg.

- Vi har forsøgt hos mig, og det er gået forbavsende godt. Jeg har tilmeldt mig et forsøg i stor skala, fortalte Erik Larsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Avl mod halebid

Emnet blev også taget op fra salen, hvor Peter Kjær Knudsen bød ind med sin vurdering af problemstillingen.

- Vi er begynde med avlerne. Ellers lykkes projektet aldrig, sagde han.

Peter Kjær Knudsen mener, at det er muligt at avle sig ud af problemet med halebid.

- Dyr, der vil bide haler, skal ud af avlen. Det er lykkedes i Sverige, fordi de altid har kørt med hele haler - også i avlsledet, sagde han.

Ifølge Peter Kjær Knudsen gik det galt i Danmark, da Duroc kom ind i produktionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Da fik vi halebid, sagde han.

Ikke så enkelt

Så enkelt mener Christian Fink Hansen ikke, det forholder sig.

Han nævnte til eksempel, at en stor del af de danske renracede Duroc-svin ikke halekuperes, fordi de ikke gider at bide i haler.

Ifølge Christian Fink er der rigtig meget miljø og antageligt meget lidt genetik i problemstillingen med halebid.

- Derfor er det svært at fjerne avlsmæssigt. Og vi skal først pålægge avlerne opgaven, når vi har mere viden, ellers selekterer vi dyr ud, og det koster avlsfremgang på andreparametre, sagde han.