Afrikansk svinepest er en smitsom virussygdom, som rammer alle racer af svin - også vildsvin. Sygdommen kaldes også ASF med henvisning til dens engelske navn African Swine Fever.
ASF kan ikke smitte mennesker, og kontakt med smittede dyr er derfor ikke farligt for mennesker. ASF har aldrig været konstateret i Danmark, men senest har en række østeuropæiske lande konstateret udbrud af sygdommen hos tamsvin i Bulgarien, Rumænien, Polen, Litauen og Letland (Fødevarestyrelsens opgørelse pr. 3. september 2018).
Sådan er sygdomstegnene
Sygdommen optræder i to former:
1: En hurtig-udviklende form med voldsomme tegn på sygdom og stor dødelighed. Høj feber er det mest tydelige symptom, og derudover bliver grisene sløve og har ringe ædelyst. Der kan ses stiv, stikkende gang, ukoordinerede bevægelser, vaklende bagben under gang, tåreflåd, der kan klistre øjenlågene sammen, brækninger, forstoppelse, som senere slår over i voldsom diarré, røde eller blålige misfarvninger i huden fortrinsvis på ben, bug og ører, kramper.
2: En mildere form med et længere sygdomsforløb og lav dødelighed blandt voksne dyr. Grisene har lettere temperaturforhøjelse og er utrivelige. Hos drægtige søer ses reproduktionsforstyrrelser i form af aborter, svagfødte og dødfødte grise.
Fra smitte til synlige symptomer går der typisk 5-10 dage. Alvorligt syge dyr skal aflives og destrueres.
Den største smitterisiko i Danmark
Hobbylandbrug vil udgøre den største risiko for smittespredning, antager myndighederne. Der er registreret mere end 2500 "baggårdsbesætninger" med under 10 grise i Danmark, og dertil kommer et ukendt antal ikke-registrerede små besætninger.
Det skal du gøre, hvis dine dyr bliver smittet med ASF
Hvis du har mistanke om, at din besætning er ramt af ASF, har du pligt til at melde det til myndighederne. Din dyrlæge skal tage prøver, som bliver sendt til DTU Veterinærinstituttet på Lindholm. Her skal prøverne analysere, og det tager 16-18 timer, før du har et svar. DTU foretager i øvrigt omkring 250 rutinetests årligt af denne type.
Det koster et udbrud af ASF
Udover en kæmperegning til den besætning, som må aflive dyrene, skønner Fødevarestyrelsen, at den første uge af et udbrud vil svinepest koste Danmark 2,5 milliarder kroner i tabte eksportindtægter, fordi eksporten lukker inden for 24 timer. På et år kan det løbe op i 30 milliarder kroner.
Sådan kan vi holde svinepest ude af Danmark
- Lastbiler skal vaskes og/eller desinficeres. Det er et EU-krav, at biler skal vaskes ved destinationsbesætningen efter aflæsning.
- Jægere, der har været i kontakt med vildsvin, skal oplyses om risiko ved trofæ og kød. Man bør ikke tage trofæer og kød med hjem fra jagtrejser i lande og områder med ASF.
- Madaffald fra chauffører, medarbejdere og turister må ikke komme i kontakt med grise i Danmark.
Fra politisk hold er der desuden sat en række initiativer i søen for at holde ASF ude af landet:
- Etablering af vildtsvinehegn ved den dansk-tyske grænse.
- Ændring af vildtskadebekendtgørelsen i forhold til øget regulering af vildsvin.
- Øget overvågning i vildsvinepopulationen og gratis undersøgelser af nedskudte vildsvin i Danmark for husdyrsygdomme.
- Intensiveret indsats i Sønderjylland på statens arealer og på private arealer.
- Faglig opgradering af schweissregistret.
- Styrket samarbejde med Danmarks Jægerforbund.
- Jagtlejekontrakter.
Historisk set - svinepestens indtog i Europa
I 1994 var Spanien ramt af et udbrud af afrikansk svinepest, i 1999 gik det ud over besætninger i Portugal. På Sardinien har sygdommen været udbredt inden for afgrænsede områder siden 1979 og er det fortsat i dag.
I 2014 blev ASF konstateret i Litauen, heriblandt på en dansk besætning i landet. Sygdommen bredte sig siden til Polen, Letland og Estland.
I 2017 blev sygdommen fundet i vildsvin i Tjekkiet, senere i en baggårdsbesætning i Rumænien.
I 2018 konstaterede myndighederne i Ungarn afrikansk svinepest vildsvin. Smittemistanken blev rettet mod ulovligt indførte virusholdige fødevarer, som vildsvinene har spist og derigennem blevet syge af. Også Bulgarien har i år konstateret afrikansk svinepest i en baggårdsbesætning.
Kilder: Fødevarestyrelsen, Vet-Team.
