Trynerne roder livligt i jorden, så støvet står op på grisene. Et par grise ligger på jorden og får sol på maveskindet, mens andre er trukket i læ af en trækrone og nyder skyggen på denne solskinsdag. Alle har de krølle på halen. Ud til Vejle Fjord har agrarøkonom Morten Ulbæk gang i et projekt. Han vil lave familiens hobbylandbrug om til sin levevej - drømmen er et fuldtidslandbrug med 1700 grise om året, som han kalder sine kirsebærgrisegrise, der går ude hele tiden.
I september sidste år begyndte han med sin egen griseproduktion. Inden da havde han været driftsleder på en konventionel svinebedrift. Men ønsket om at kunne lave landbrug på sin fødegård var en motivation for den unge landmand, som er tyvende generation på gården, som har været på familiens hænder i over 800 år. Det er 45 år siden, at der sidst har været produktion af grise på gården.
- Jeg ville gerne lave et lille produkt med høj værdi. Derfor kiggede jeg på kobe-kød og wasabi-kød, men jeg synes ikke, at det havde den velfærd, som dyrene fortjente. Så i stedet kiggede jeg på, hvad der symboliserede vores gård her, og det er blandt andet kirsebærtræer, siger Morten Ulbæk, som herefter begyndte at eksperimentere med at blande kirsebær, vand og sukker i grisefoder. Det førte også til, at han kunne arbejde videre med det i hovedopgaven i sin uddannelse som agrarøkonom og efterfølgende tage det med videre til banken for at høre, om de ville putte penge i griseprojektet på Ulbækgaard.
Banken gik med, og det samme gjorde en vækstfond, og så kunne Morten Ulbæk i september starte op, mens han supplerede sin indtægt med få tagdækkeropgaver.
Aftale med slagter
Siden har projektet for alvor taget fart, da Morten Ulbæk har fundet en slagter, som er villig til at aftage så mange grise, at landmanden i slutningen af 2019 vil have 1700 kirsebærgrise om året på gården.
Fortsættes på side 28
Fortsat fra side 27
Det har været et langt træk at finde den rigtige aftager af grisene, men Morten Ulbæk ser meget frem til sit samarbejde med slagter Gert Nielsen. Op til juleaften begyndte den unge landmand at slagte de første grise og fik solgt dem alle. Han forsøgte herefter at afsætte til forskellige slagterier, men ingen ville give den pris, som han forlangte for sit kvalitetsprodukt. Det ville Gert Nielsen, og de to parter har også aftalt en mininumsnotering, så landmanden ved, hvad han får for sine grise.
- Jeg ved, hvad grisene skal koste, og hvad de er værd. Det var det, jeg arbejdede ud fra. Slagteren kan så lave ændringer med tre måneders notits, så jeg ved, hvornår jeg skal sætte et nyt hold ind, siger Morten Ulbæk, som har en kontrakt på to og et halvt år om levering af grise.
Det var et krav fra Morten Ulbæk, at grisene skulle undgå en lang transport til slagteri, og derfor er det aftalt med Gert Nielsen, at dyrene aflives på Fyn, inden de køres til udskæring på Sjælland, hvor slagteren hører hjemme.
Landmanden får 100 smågrise ind på sine folde hver tredje uge, og afleverer cirka 23 grise om ugen til slagtning, og han er nødt til at gå stille frem.
- For man skal ikke presse dyrene. Jeg kan levere kvalitet, men slagteren er nødt til at vente på det, og det er han helt med på. Grisene skal være i orden, for forbrugerne husker nemmere det dårlige kød og ikke det gode. Og kødet har været udsolgt, og vi har ikke kunnet levere store nok mængder, siger den 23-årige landmand.
Dyrevelfærd i højsædet
Når man går rundt i blandt landmandens folde med grise og hører ham fortælle om grisene, så er det tydeligt, at han gør alt for, at de skal have de bedste forudsætninger og vilkår. Så dyrevelfærd fylder rigtigt meget for den unge landmand.
- Dyrevelfærd er altafgørende. Jeg har intet imod konventionelt landbrug, for der skal laves en mængde grise, og det er ikke alle, som har råd til den her kvalitet. Jeg har valgt at have grisene ude hele tiden, for det skal være så ekstremt som muligt. Hele brandet er bygget op om dyrevelfærd. Jeg er ikke i konkurrence mod nogen, men jeg ser på, hvad der er bedst for grisene. Det skal være så ekstremt, så vegetaren vil spise det, siger Morten Ulbæk med et smil på læben.
Grisene har hver især 144 kvadratmeter at boltre sig på. Når produktionen er fuldt udbygget bor grisene i alt i 20 isolerede hytter fordelt i foldene på markerne. Råvarerne til det foder, grisene skal have, kommer fra danske producenter. Blandt andet kommer kirsebærrene, som der laves saft af, fra Fyn. Når alle grisene er på gården, vil de være fordelt på 30 hektar. Ulbækgaard er i alt på 55 hektar agerjord og 20 hektar skov. På jorden laver Morten Ulbæk såkaldte madpakker til sine grise. De består af byg og kløvergræs, som er med til at rense grisenes maver. Ligesom han sørger for, at der er fældede træer i folderen, så grisene kan rense tænder med bark fra træerne.
Morten Ulbæk er sideløbende i gang med at renovere gårdens bygninger. Morten Ulbæk vil blandt andet udleje selskabslokaler på gården, ligesom han har planer om at lave forskellige arrangementer, så offentligheden kan opleve hans grise på tætteste hold.
