På NutriFair 2018 viser KJ Klimateknik for første gang deres biologiske luftrenser frem. Iflg. ejer Allan Pedersen er der flere gode grunde til, at man har valgt at gå den biologiske vej. Det er en stor fordel, at renseren ikke kun er effektiv overfor ammoniak, som kan reduceres med 88 procent, men også over for lugt og støv. Det er således muligt at fjerne husdyrlugten helt fra afgangsluften, ligesom mængden af støv kan nedbringes med 80 procent. Det skriver KJ Klimateknik i en pressemeddelelse.

En andet væsentligt parameter ved KJ Klimatekniks luftrenser er de meget lave driftsomkostninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi forventer, at de fleste landbrug vil kunne nøjes med en delrensning, hvor eksempelvis 25 procent af staldluften suges ud under gulvet, udtaler Allan Pedersen.

- Således vil driftsomkostningen til vand, strøm, adjektiver og service i mange tilfælde kunne holdes på 4-5 kroner pr. produceret slagtesvin, siger ejeren.

Tysk erfaring

Luftrenseren er blevet til i samarbejde med tyske Rimu, der har arbejdet med biologisk luftrensning i over 20 år. Rimo har således over 400 anlæg kørende i Tyskland, hvilket giver en stor erfaring at trække på. KJ Klimateknik har i øjeblikket en test kørende hos Seges med henblik på at komme på Miljøstyrelsens Teknologiliste. Virksomheden forventer dog at kunne få dispensation til at sælge et til to anlæg i 2018, da der allerede foreligger en tysk test.

Automatisk huleopluk

En anden nyhed, som KJ Klimateknik præsenterer på NutriFair, er et automatisk huleopluk til to-klimastalden. Temperaturføleren placeres i hulen og giver signal til styringsenheden Dr. Gemini Graph, der via intelligente servomotorer åbner hulernes låg. Dermed reguleres åbningen af hulen automatisk i den samme enhed, som styrer klimaet i hele stalden. Hidtil har det krævet en ekstra styring. Som noget nyt er Dr. Gemini Graph samtidig blevet udstyret med en pulse-funktion, så alle staldens hulelåg kan åbnes med ét enkelt tryk. Dette forenkler inspektionsrunden betydeligt.

Mindre svineri og bedre luft

Svineri i lejet er en udfordring, som mange svineproducenter kender til. KJ Klimateknik har med Direct Air udviklet en løsning, der kan reducere eller fjerne problemet. Direct Air består af en specialdesignet loftsventil, der monteres direkte over grisenes lejeområde. Ventilens åbningsgrad styres trinløst fra 100 til 40 procent ved udetemperaturer mellem 16 og 19 grader celcius via. Dr. Gemini Graph, der i øvrigt styrer klimaet i hele stalden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også til fjerkræ

Ifølge direktør Allan Pedersen har KJ Klimateknik på det senest oplevet stigende interesse fra æggeproducenter.

- Vi har gennem tiden lavet ventilation hos en række fjerkræproducenter, men vi har måske ikke haft det nødvendige fokus på sektoren. Det skal der nu laves om på, siger Allan Pedersen. For at understøtte dette, introducerer KJ Klimateknik på NutriFair en topmoderne touch screen fjerkræcomputer ved navn Fortica. Ud over klima og ventilation kan computeren styre funktioner som for eksempel foder, vand, lys og vægt af dyr. Det er således muligt at styre alle staldens funktioner fra én central computer. Der kan endvidere tilkøbes en mobil app, så anlægget kan overvåges og justeres, uanset hvor i verden man befinder sig.