Bestyrelsesmedlemmerne Niels Chr. Borup og Claus Jørgensen genopstillede ikke til Landsforeningen af Danske Svineproducenters bestyrelse, da der i dag, onsdag var generalforsamling i Fredericia i forbindelse med Nutrifair.

I stedet valgte generalforsamlingen Jan Rodenberg og Torben Hauskov som nye bestyrelsesmedlemmer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jan Rodenberg

Jan Rodenberg var ikek til stede, men havde givet tilsagn om at give en tørn i bestyrelsen.

Han er 39 år og har en svineproduktion ved Christiansfeld med 1.500 søer med produktion af 30 kg's grise til eksport.

Produktion er øget fra 1.100 til 1.500 søer siden april, og målet er 50.000 30 kg's grise årligt. Han har tre sites med søer på ét site og smågrise på ét andet site. Karantæne og lidt slagtesvin på et tredje site. Desuden 10 ansatte.

Han har 250 hektar i pasningsaftale. Kornet bruges i eget hjemmeblandet foder.

Han er desuden medlem af bestyrelsen i det svenske rådgivningsfirma Gård & Djurhälsan, der har 70 ansatte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Torben Hauskov

Torben Hauskov er 38 år og driver Havskov Svineproduktion ved Lemvig med 2.300 søer og årlig produktion af 80.000 30 kg's grise, der sælges til to danske slagtesvineproducenter. Han har tre sites med søer på ét site og smågrisene på to andre sites. Der er 15 ansatte, og han dyrker 1.000 hektar.

Han er desuden medlem af Innovationsrådet under VSP.