Den franske andel af den globale kødindustri gik fra otte procent i 2002 til fem procent i 2012, mens Tyskland vandt markedsandele. Fransk kødindustri mister terræn hvad angår fjerkræ, svinekød og oksekød, og det viser den strukturelle karakter af dette fald - hele fødevareindustrien er ramt.
Mellem 2005 og 2010 steg fødevareproduktionen i Tyskland med 1,2 procent om året i gennemsnit, mod kun 0,4 procent i Frankrig; og arbejdspladserne i Tyskland steg med 0,9 procent, mens de faldt med 0,8 procent i Frankrig i samme periode. Flere og flere politikere ønsker at implementere tunge omstrukturering for at konsolidere landbrugssektoren i Frankrig, hvilket betyder mange konkurser for små gårde og en målrettet udvikling af intensiv avl.
Kvæg, fjerkræ, svin
Sagen mod bedriften med 1.000 køer i Nordfrankrig (tidligere omtalt i Maskinbladet) viser, at den franske offentlige mening går mod industrialiseringen af landbruget. Myndighederne har da også begrænset størrelsen af bedriften til 500 køer - en beslutning, der ifølge ledelsen på den nordfranske bedrift truer virksomhedens finanser. Alle kødproducerende brancher er blevet ramt. Fjerkræ, der repræsenterer den største markedsandel i kødbranchen på verdensniveauet, oplever en kraftig stigning i den globale efterspørgsel. Tyskland, der i år 2000 producerede 550.000 ton kyllinger mindre end Frankrig, har produceret mere siden 2012. De franske kyllingeproduktioner er langt mere talrige og mindre i størrelsen. Der er flere end 8.000 af dem i Frankrig mod omkring 1.000 i Tyskland. Den franske svineproduktion er faldet med tre procent mellem 2000 og 2012, mens den tyske svineproduktion er steget med 28 procent.
Kvalitet vs. pris
De tyske slagterier overstiger ofte en produktion på 50.000 slagtesvin om ugen, derimod er de franske slagterier generelt forældede og de investerer meget lidt. Frankrig er dog stadig førende i Europa hvad angår oksekødet, men handelsbalancen mellem Frankrig og Tyskland er i underskud. Der findes i Tyskland over 200 bedrifter med over 1.000 stykker kvæg, mens bedrifter med over 350 dyr i Frankrig kan tælles på én hånd.
Hvordan kan denne kraftige forværring forklares? I modsætning til det franske marked, hvor kvalitet og øremærkning om oprindelsen udgør en konkurrencemæssig fordel, er prisen afgørende på det internationale marked, og Tyskland satser på standardiserede produkter med lave produktionsomkostninger.
Frankrig vil forsvarer sit "gastronomi-image" med finere og dyrere produkter, men den tyske eksport formidle et image, der handler om "industrielle" og billige produkter. Det passer til den internationale efterspørgsel, som er drevet af udviklingslandene, der viser ringe interesse for kvaliteten. Således er produktionsomkostningerne den strategiske variabel for succes på de internationale markeder.
Men prisen på arbejdskraft er højere i Frankrig og størrelsen på bedrifterne mindre. Prisen på arbejdskraft er en af de vigtigste udgiftsposter i kødindustrien.
Hvad angår slagtnings- og opskæringsomkostningerne er der en merpris på ni eurocents i gennemsnit pr. kilo for kvæg og fem eurocents pr. kilo svinekød mellem Frankrig og Tyskland. Stordriftsfordelene giver dermed lavere produktionsomkostninger.
Trist scenarie
Europas landbrug er ikke længere et område, som er reguleret af den fælles landbrugspolitik, men et spillerum for priskrigen og konkurrenceevnen. Den franske kødproduktion har ikke noget valg. Der er næppe to muligheder: enten at finde eksportmarkeder for eksklusive varer, der tillader små bedrifter at vælge kvaliteten og overleve ved at afsætte produkter til høje priser, eller at gennemføre tunge omstruktureringer for at konsolidere sektoren.
Hvis denne udvikling fortsætter er det mest sandsynlige scenarie en nedgang i den franske dyreproduktion med mange konkurser i alle sektorer og en fremskydning af nedgangen i eksportens markedsandele.
Den franske landbrugsminister Stéphane Le Foll har den 26. oktober sagt, at rådgivningstjenesten, der er blevet oprettet i præfekturerne (amtskontor), siden begyndelsen af året har modtaget 25.000 registreringer af opdrættere i vanskeligheder.
Østeuropæiske arbejdere
De fleste landbrugsorganisationer i Frankrig beskylder Tyskland for unfair konkurrence, da forskellen i produktionsomkostningerne skyldes den massive tilstedeværelse af udstationerede arbejdstagere fra de østeuropæiske lande, som får lavere løn end de tyske arbejdstagere.
Et forslag om de tunge omstruktureringer i fransk landbrug går ind for et udbredt intensivt landbrug, der dramatisk øger CO2-fodaftrykket i produktionen af hvert kilogram animalsk protein, da intensivt landbrug indebærer nedbrydningen af de eksisterende infrastrukturer og kræver nye byggerier.
Det intensive kvægopdræt bruger mere korn og foderstoffer end græsarealer, med alt hvad dette indebærer i pløjning, kvælstofgødning, fodertransport for køer, der ikke længere går til græsningsarealer og ferske enge. Importen af vegetabilske proteiner såsom sojaskrå, hvis produktionen forstærker skovrydning og pløjning af græsarealer, vil medføre et katastrofalt CO2-fodaftryk.
Den nyttige idiot
Stephane Dubois, der er geograf og specialist i landbrugsområderne, hævdede på fransk radio, at EU er den nyttige idiot i den globale mælkeproduktion.
Han forklarede, at EUs konkurrenter, der omfatter Canada og USA, forstår at opretholde beskyttelsesforanstaltningerne for mælkeproduktionen i deres lande, selv når de forhandler frihandelsaftaler med EU. Han lægger vægt på, at fremtiden for landbruget, som også skal agere vogter for vedligeholdelsen af landlige områder, pålægger en vision, der går ud over den strenge markedslogik.
