- I grunden er det jo enkelt: At holde økologiske grise handler om at overholde økologireglerne.
Svineproducent Karl Schmidt skærer indledningsvis helt ind til benet. Men et smil antyder, at han er parat til at udfolde grundloven ved at dele ud af sine erfaringer med økologisk grisehold - erfaringer som han har opnået gennem små 15 år som økolog på Højgaard nær Vamdrup.
Her driver han en bedrift med en besætning på 50 søer og 1.000 slagtesvin kombineret med et markbrug på 125 hektar.
For Karl Schmidt begynder velfærd med temperatur. Derfor skal grisene om vinteren have rigeligt med tørt strøelse i hytterne og ventilation, der reguleres med klapper og strimler. Men i øvrigt er kulde sjældent et problem: I en farehytte kan både so og smågrise sagtens holde varmen - selv om der er minus 10 grader celsius udenfor.
- En so, der kører 10-12 kg foder igennem pr. døgn, er nærmest som en radiator. Jeg har engang målt 21 grader celsius i halmen over smågrisene - med 10 graders kulde udenfor. Og i drægtighedshytterne med seks-syv søer sammen er der aldrig problemer. Ganske vist har grise ingen pels, men de har et godt lag fedt, påpeger Karl Schmidt.
Kører varmt vand ud
Mere problematisk kan det være med frostfrit drikkevand. Søer, der giver mælk, kan drikke op til 30 liter i døgnet, så der skal være konstant adgang til vand - dog ikke nødvendigvis om natten.
- Jeg har løst det ved at køre varmt vand fra varmeveksleren i vores halmfyr ud én gang om dagen. Her kommer det i nogle isolerede trug, som jeg selv har lavet, fortæller Karl Schmidt.
Han tilføjer, at grisene selv hjælper med til at løse problemer med frosset vand:
- Hvis der kommer et lag is på, stikker de trynen eller et ben igennem. Og når de så drikker, dannes der et isolerende lag luft mellem isen og vandet nedenunder. Det modvirker ny isdannelse, konstaterer Karl Schmidt.
I virkeligheden er kraftig sommervarme langt mere problematisk end vinterkulde for grisene. Modsat en almindelig talemåde kan svin nemlig ikke svede, så derfor skal de have adgang til sølehuller, så snart temperaturen er over 15grader celsius.
- Det kan man løse på flere måder. Jeg gør det ved at vippe vandtrugene, når vandet skal skiftes en gang om dagen. Det giver nemt 100 liter pr. gang, og så graver grisene selv hullerne. Men man kan også klare det med en sprinkler, fortæller Karl Schmidt.
Adgang til grovfoder
Godt nok kommer økologiske grise på græs, men de rydder også hurtigt en mark. Derfor skal der et solidt foder til.
- De får korn og proteinfoder, tilsat vitaminer og mineraler. Jeg laver to blandinger, en til søer og en til slagtesvin, fortæller Karl Schmidt.
Derudover skal alle økologiske grise have adgang til grovfoder: helsædsensilage, kløvergræs og lignende. Det er især vigtigt for drægtige søer til at fylde maven.
Til mindre besætninger anbefaler Karl Schmidt, at man går på foderstoffen og får færdigfoder, der indeholder alt, hvad der er brug for.
Endelig peger han på et specielt godt fodermiddel, som han selv har eksperimenteret med, nemlig jordskokker.
- Grisene elsker dem, og de kan ædes fra august til maj - uden at blive ødelagt af frost. Planterne kommer igen af sig selv, og det eneste, de kræver, er hegning, når de spirer og vokser.
Se sygdom på håret
Sygdom er et hurtigt overstået emne, for økologiske grise er meget sjældent syge. Alligevel skal man naturligvis være opmærksom på sine dyr, understreger Karl Schmidt.
- Hold øje med, hvordan de går - halthed og benproblemer er let at se. Og vil de ligge meget ned, så jag dem op. Læg også mærke til deres hår: Strit- eller langhårede grise fejler som regel et eller andet, lyder hans erfaring.
Får man en syg gris, skal dyrlægen tilkaldes. Og der er de samme medikamenter til rådighed, som bruges til de konventionelle artsfæller.
- Man skal blot være klar over, at tilbageholdelsestiden er dobbelt så lang for økologiske grise, påpeger Karl Schmidt.
Han er i øvrigt ikke ukendt med brugen af boltpistol.
- Hvis det er udsigtsløst med behandling, kan det være god dyrevelfærd at bruge boltpistol, fastslår Karl Schmidt.
