Jens Legarth har udviklet fermenteret foder, der giver bedre mave-tarmsundhed hos søer og smågrise.

- Vi skal i gang med at erstatte soja med bæredygtigt raps og medicin med naturprodukter som blandt andet tang.

Meldingen kommer fra Jens Legarth, European Proteins i Vejen. For ham at se er der uanede muligheder ved at bruge mikrobiologien bredere og bedre. Problemet er, at den etablerede forskningsverden primært er optaget af det kendte og dokumenterede virksomme. Forståeligt nok, mener han, bundlinjen er alfa og omega for enhver landmand.

- Hvorfor dog ikke forfølge de gode erfaringer, som landmænd, der har prøvet nye veje, har gjort sig, frem for bare at lukke af, spørger Jens Legarth.

Han har selv udviklet fermenteret raps til søer og smågrise, og har af egen drift måttet få det afprøvet hos en række landmænd, der alle melder om positiv effekt. Også nogle svinerådgivere og dyrlæger har efterhånden offentligt erkendt rapsens sundhedsfremmende egenskaber.

- Desværre er VSP ikke interesseret, konstaterer han og fortsætter:

- Selv om et forsøg i Grønhøj i 1996 viste, at Scanola rapskager i fravænningsfodereret gav en bedre effekt end Tylan.

Der ligger ikke nogen akademisk eller forskningsmæssig tilgang bag Jens Legarths produkter. Han har et grønt bevis og efterfølgende bevis fra eksportskolen i Herning indenfor eksportsalg. Hans ambition var at vide, hvad han solgte. Det åbnede interessen for mikrobiologiens muligheder og banede dernæst vejen for etableringen af først firmaet Vådfodereksperten og siden søstervirksomheden European Proteins. Virksomheden er godkendt af Fødevarestyrelsen som foderproducent i Danmark og autoriseret som økologisk foderproduktion af NaturErhvervsstyrelsen.

Jens Legarth har patenteret sine produkter, men reelt er der ingen hokus-pokus i fermentering. Hemmeligheden ligger i hans styring af fermenteringen.

I processen anvender han blandt andet mælkesyrebakterier og naturlige enzymer. Mælkesyrefermentering kendes fra yoghurt, sauerkraut, vin med flere, og mælkesyrebakterier er gode til at omsætte langkædede sukkerforbindelser, som normalt er delvis ufordøjelige for mange husdyr. Dermed kan afgrøder som raps, solsikker og hestebønner bruges til foder. Endelig nedbryder fermenteringen de bitterstoffer, der findes i mange planteproteiner, og som dyrene derfor ikke vil æde. De sunde, aktive mikroorganismer bevares under tørring og pelettering og udgør alt efter produkt fra 50 millioner mælkesyrebakterier og opefter pr. gram protein.

Læs mere i Hyo

Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden allerede nu læses ved at klikke her.

Brugernavnet er dit abonnementsnummer, og adgangskoden er dit postnummer.

Ikke abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til den.