Der kan være store besparelser at hente ved at bruge en affugter fra P. Lindberg Maskinforretning. Det skriver Maskinforretningen i en pressemeddelelse.

- Udtørring af stalde i den kolde efterårs- og vintertid har altid været et problem. Mange har hidtil brugt en varmekanon, en varmeblæser eller anden omkostningstung varmekilde samtidig med at ventilationsanlægget har kørt på fuld kraft. Det er det man populært kan kalde "at fyre for gråspurvene", siger P. Lindberg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I stedet for at varme den fugtige luft op og suge den ud med ventilationsanlægget, går man med en affugter "en anden vej", mod målet mod at få en tør og varm stald. Med en affugter trækker man fugten ud af luften i stalden og varmer en tørrere luft op ved hjælp af gulv- og/eller rumvarme; til gavn for både pengepung, klimaet i staldene og i sidste ende grisen.

Nogle steder kan en affugter være et godt supplement til en varmekanon eller lign., andre steder kan den helt erstatte andre varmekilder, såfremt der også bruges gulv- og/eller rumvarme. "Og hvis man kan spare de 4-5 liter dieselolie pr. time man brænder af i varmekanonen, så er det da bestemt værd at tage med".

Ny Endrupholm

Hos Ny Endrupholm ved Bramming har man brugt affugtere fra P. Lindberg siden februar 2014, og man er meget glade for dem.

- Vi er rigtig godt tilfredse med disse affugtere. Vi bruger dem primært i vores klimastalde, og det har både forbedret miljøet for grisene men samtidig sænket omkostningerne. Og så er vedligeholdelsen på dem minimal. Så det har på alle måder været en god investering, siger Aage Wildfang, driftsleder på Ny Endrupholm.

Energiforbruget på de affugtere P. Lindberg sælger er på enten 1.000 eller 1.600 watt pr. time.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Affugterne kan trække op til hhv. 68 og 90 liter vand ud af luften pr. døgn og trække ca. 900 m3 luft igennem pr. time.

Den mindre CO2-udledning betyder, at man kan søge om energitilskud til affugterene.