Danske Svineproducenter mener, at embedsværket misinformerer og bevidst overhører interessenternes budskaber og faglighed. Blandt andet at et verdensberømt lavt antibiotikaforbrug fremstilles som en dårlig historie.

- Ministre taler usandt i et antal, så vores dronning er ved at se træt ud, fordi hun skal sige velkommen til alle de ny. Departementchefer og kontorchefer ryger ud af ministerierne i antal, som ikke har været set før. Har de, departementchefer og kontorchefer, været mere politiske end vores ministre, spurgte Danske Svineproducenters formand, Henrik Mortensen, på foreningens generalforsamling.

- Der er slet ingen tvivl om, at vores demokrati er meget skrøbeligt over for misinformation, skabt af et embedsværk, som bevidst overhører interessenternes budskaber og faglighed, tilføjede han.

Lavt antibiotikaforbrug

- Selv vores verdensberømt lave antibiotikaforbrug er det lykkedes nogle politikere og eksperter at gøre til en dårlig historie. Gang på gang har vi i 2013 hørt om stigende antibiotikaforbrug i svineproduktionen krydret med skrækhistorier om udvikling af resistente bakterier. Særligt professor Kolmos fra sygehuset i Odense har ført an blandt kritikerne og fandt i år på at sammenligne resistensproblemerne i staldene med naturkatastrofer, jordskælv og terror, sagde Henrik Mortensen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Han tilføjede, at man skulle tro, at sådanne overdrivelser ville skabe mistro til afsenderen.

- Men tværtimod buldrede den daværende fødevareminister frem med krav om nye stramninger af Gult Kort-ordningen, oven i de stramninger, der allerede var vedtaget. Det var den gang, ministen hed Mette og jævnligt truede med at hive i nye håndtag for at banke producenterne på plads, sagde Henrik Mortensen. Styr på antibiotikaforbrugetI dag hedder ministeren Dan og roste fornyligt vores erhverv for at være foregangsland i forhold til at få styr på antibiotikaforbruget. Det er svært at gøre sig klog på, hvad Dan mener i dag, men meldingen var bestemt på sin plads, da vi siden 2009 har reduceret antibiotikaforbruget med hele 11 procent, sagde Henrik Mortensen.