Det er ikke sjovt at være mælkeproducent for tiden, men nu vifter Danish Crown med et kontant tilskud til de kvægavlere, der i stedet vil producere slagtesvin.

Sidste år indførte Danish Crown en økonomisk gulerod til smågriseproducenter, som byggede om til slagtesvineproduktion, og den ordning bliver nu udvidet til også at gælde for kvægavlere og fjerkræproducenter.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ordning udvidet

- Vi fik en konkret henvendelse fra en mælkeproducent, som ønskede at ombygge en stald til produktion af slagtesvin, men da den ikke tidligere har været brugt til svineavl, så kunne den ikke komme ind under ordningen. Det synes vi hverken var rimeligt eller i tråd med vores intentioner, så derfor har svineproducentudvalget besluttet at udvide ordningen til også at omfatte andre staldtyper, fortæller Asger Krogsgaard, som er formand for svineproducentudvalget.

7,5 øre i fem år

Danish Crowns renoveringstilskud er på 7,5 øre pr. kilo for op til 8000 slagtesvin om året i fem år.

I øjeblikket er der givet tilsagn om et renoveringstilskud, der svarer til en årsproduktion af 115.000 slagtesvin. og aktuelt er der givet tilsagn om renoveringstilskud svarende til en årsproduktion af omkring 115.000 svin.