Forskere fra Aarhus Universitet går i gang med et nyt projekt, der kan redde livet for mange pattegrise. Forskerne vil undersøge, om en lille ændring i foderet til drægtige søer kan påvirke pattegrisedødeligheden i en positiv retning. Det skriver dca.au.dk.
Den kedelige statistik er, at næsten en fjerdele af alle de grise, der fødes i Danmark, dør inden for de første timer eller dage af deres liv. Den gode nyhed er, at der sandsynligvis kan gøres noget ved det, så flere grise overlever.
I de seneste 20 år er den gennemsnitlige kuldstørrelse i dansk svineproduktion øget fra 13 til 16 grise. Desværre er pattegrisedødeligheden samtidigt steget fra 17 procent til næsten 25 procent. Det betyder, at ni millioner pattegrise dør hvert år i Danmark. Ud over at det koster landbruget dyrt, så er den høje dødelighed forbundet med etiske og dyrevelfærdsmæssige problemer.
Højere fødselsvægt
Det er især de mindste grise i kuldet, der bukker under.
- Der er brug for at øge fødselsvægten hos de mindste grise og forbedre deres muligheder for at overleve de første kritiske døgn, siger seniorforsker Niels Oksbjerg, som er leder af det nye projekt.
De bioaktive aminosyrer er en ikke-essentiel aminosyre, hvilket betyder, at den ikke er livsnødvendig. Den kan derimod via forskellige processer bidrage til en større vækst af soens livmoder og yver, øget produktion af råmælk og mælk hos soen, og større og mere robuste pattegrise ved fødsel med øget daglig tilvækst.
De bioaktive aminosyre bliver omdannet til nitrogenoxid, hvilket øger blodgennemstrømningen.
- Vores hypotese er, at den øgede blodgennemstrømning fører til øget forsyning af blod til livmoderen og yveret og at det øger livmoderens vægt, tilførslen af næringsstoffer, antallet af muskelfibre og fødselsvægten hos kuldets mindste smågrise. Det resulterer i større vækst af soens yver og større produktion af mælk og råmælk, siger Niels Oksbjerg.
