Ejere af store russiske svinefarme og deres veterinær-personale er blevet opfordret til at holde ekstra godt øje med de vagter, der er ansat på farmene.

Det skriver Pig Progress.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Baggrunden er de voldsomme og vedvarende udbrud af svinepest i regionerne Tver og Krasnodar, og at man har en formodning om, at det er tyveri af svinefoder, der er årsag til de mange udbrud af svinepest i regionerne Tver og Krasnodar.

Det er sækkene, der bruges til at transportere det stjålne foder væk fra farmene, der menes at have bragt smitten ind besætningerne.

Omkring 76.000 ud af 800.000 svin i Krasnodar er ramt af svinepest-smitten og står for at blive slået ned, og den lokale guvernør har erklæret Krasnodar i veterinær undtagelsestilstand.

Omkring 500.000 svin er døde eller er blevet slået ned på grund af svinepest-udbrud i Rusland, siden det første udbrud blev opdaget i Rusland i 2007.