Slagtesvinene blev efterladt af slagteriets medarbejdere, som forlod slagteriet for at protestere mod den dårlige lugt fra grisene, som medarbejderne længe har klaget over. Det skriver pigprogress.net.

Demonstrationen blev voldelig, og lokale chilenere spærrede vejene, så slagteriarbejderne ikke kunne få adgang til slagteriet og de sultende svin.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- På grund af vejspærringerne har grisene ikke fået foder, og der er ikke blevet muget ud. Vi har fået at vide, at dødeligheden har været høj - især blandt de yngre svin, siger Chiles sundhedsminister, Jaime Manalich, til pigprogress.net.

Chiles regering har nu lukket slagteriet på ubestemt tid.