Peter Kaspersen, tidligere ejer af AP Company i Horsens, sidder ikke med hænderne i skødet. Han har gang i flere spændende projekter, som på sigt gerne skulle lægge grundstenen til en ny forretning.
En af de ting, han har gang i, og som han har stor tiltro til, er de såkaldte PP-N Twin gyllestave, som han har fundet hos en opfinder i Vendsyssel. PP står for Power Pack.
Stavene skal hænges ned i gyllekummerne i stalden og i gylletankene.
- Stavene er fyldt med en væske, der ændrer strukturen og den elektriske ladning i gyllen, så gyllen får nogle andre egenskaber. Det betyder blandt andet, at næringsstofferne i gyllen ikke fordamper lige så meget som ellers. Men stavene gør tilsyneladende også noget ved fordampningen af andre lugtstoffer i gyllen, i hvert fald lugter det ikke så meget fra gyllen, siger Peter Kaspersen fra firmaet Re2Vit Aps.
Peter Kaspersen har foreløbig fået lavet målinger af effekten af gyllestavene hos tre svineproducenter. Målingerne er lavet i to staldsektioner ? en referencesektion uden brug af gyllestave i gyllekanalerne og i en forsøgssektion med gyllestave i gyllekanalerne.
- Målingerne har vist op til en halvering af fordampningen af ammoniak. Fordampningen af svovlbrinte er også blevet reduceret, fortæller han.
Gyllen bliver anderledes
En af de svineproducenter, der har prøvet stavene, er slagtesvineproducent Alfred Olesen, Tværsiggaard ved Hornsyld. Han har de seneste måneder haft gyllestavene til at hænge i gyllekanalerne i en af sine slagtesvinestalde samt i de to gylletanke.
Han er ikke i tvivl om, at de har en effekt.
- Der lugter ikke så meget af gylle i den sektion, hvor vi har stavene i gyllekummerne. Der lugter mere af gris, siger han.
- Gyllen bliver også anderledes. Den er mere tynd og homogeniseret, så den er lettere at lukke ud af kummerne. Den ligner faktisk biogasgylle.
- Der ligger desuden et hvidt slør oven på gyllen i kummerne. Det kan vi se, når vi lukker den ud. Og det ser vi ikke i de andre staldsektioner, hvor der ikke er gyllestave. Man kan også se det hvide slør, når vi kører gyllen ud på markerne, hvor gyllen i øvrigt hurtigere trænger ned i jorden, siger han.
Han fortæller også, at der heller ikke sker den samme gæring i gyllen, når stavene er i. Hverken i gyllekummerne eller i gylletankene.
- I gylletankene plejer man at kunne se en masse bobler på overfladen af gyllen, fordi gyllen gæres, men det ser vi slet ikke i samme omfang nu.
- Derfor er der heller ikke samme stramme lugt, når vi åbner for overdækningen på gylletanken i forbindelse med omrøring og tømning af gylletanken. Det plejer at være sådan, at man skal vente med at stikke hovedet for langt ind over gylletanken, indtil den er dampet af, ellers bliver man dårlig. Sådan er det ikke længere. Vi kan gå i gang med at omrøre eller tømme tanken med det samme.
- Andre, der kommer her i besætningen, har også fortalt mig, at de ikke synes, min bedrift lugter så meget som tidligere.
Både Peter Kaspersen og Alfred Olesen fortæller, at de møder megen skepsis over for gyllestavene og deres effekt.
- Det bedste er at tage dem med i stalden, så kan de selv opleve forskellen, siger Alfred Olesen.
En bedre effekt i marken?
Alfred Olesen fortæller ligeledes, at den behandlede gylle heller ikke lugter så meget, når den køres ud på markerne.
- Den lugter mere af tynd sogylle. Den har i hvert fald ikke så skrap en lugt, som slagtesvinegylle normalt har, siger han.
Han håber at få mere gavn af gyllen i marken, fordi der er mere kvælstof i den, når fordampningen af ammoniak er reduceret under lagring i både stald og lager.
- Binder jeg et kilogram kvælstof i gyllen ved at bruge gyllestavene, så siger sagkundskaben, at jeg så sparer en liter olie til produktion og udkørsel af industriel gødning.
Alfred Olesen peger på, at han godt kunne tænke sig at se et samlet regnskab på brug af disse gyllestave, da de har en gavnlig effekt på flere områder ? både direkte og indirekte.
- Der er en mindre fordampning af næringsstoffer fra stalden, som bindes i gyllen og kommer marken til gavn. Derudover er der et bedre arbejsmiljø i stalden, når der ikke er så høj en koncentration af ammoniak og svovlbrinte i luften, som derfor lugter mindre. Ligesom det formentlig også vil have en gavnlig effekt på grisenes sundhed og velfærd.
- Der er ingen tvivl om, at grise ? især i fuldspaltestier ? udsættes for en høj koncentration af kvælstof, svovlforbindelser og andre lugtstoffer, som kan have en negativ effekt på deres sundhed og effektivitet, siger Peter Kaspersen.
Alfred Olesen vil gerne udvide slagtesvineproduktionen fra den nuværende produktion af 14.000 grise til produktion af 20.000 grise.
Han har derfor en ansøgning på vej hos Hedensted Kommune. Han søger med kendt BAT-teknologi, men ville selvfølgelig allerhelst kunne leve op til kravene i miljøtilladelsen med gyllestavene, hvis det viser sig, at de har den forventede effekt.
Han er imidlertid også godt klar over, at det er en længere proces, at få gyllestavene godkendt til Miljøstyrelsens Teknologiliste som BAT-teknologi.
- Foreløbig har vi sendt en ansøgning om støttemidler til Fødevare & Erhverv for at kunne dokumentere effekten af gyllestavene, så denne teknologi kan bruges i fremtidige ansøgninger om udvidelser.
Han er ikke bange for, at Hedensted Kommune ikke tør godkende teknikken, hvis resultaterne viser, at der er en effekt.
- Hedensted Kommune er med på ny teknologi eller nye måder at gøre tingene på. Den var den første til at acceptere et helt vintersædskifte og de miljøforbedringer, der ligger i det, fortæller han.
Tabel 1. Målinger fra Alfred Olesens slagtesvinestald. En sektion med og en sektion uden PP-N Twin i gyllekummerne.
Dato
Klokken
Kilde
NH3-konc., ppm
CO2-konc., ppm
H2S-konc.*, ppm
Temperatur, grader celsius
Antal grise/kg
Gyllehøjde, cm
Ventilation, procent
13/7-11
11.15
+ PP
3
1.000
0,1
22
170/75
42
90
13/7-11
11.30
- PP
8
1.200
0,2
22
170/74
46
93
3/8-11
10.30
+ PP
4
600
0
23
170/90
55
95
3/8-11
10.45
- PP
8
800
0,1
24
170/88
57
90
* Målingerne for H2S er ifølge Peter Kaspersen usikre, da der er meget lille koncentration i staldene.
