Appellen fra Bertel Haarder kommer, efter at nye tal afslører, at mens der i 2002 var 100 nye tilfælde af smittede danskere med MRSA, var tallet i 2010 vokset til 1.097. Eller med andre ord en stigning i antallet af smittede på 997 procent. Det skriver Ritzau.

- Det er meget vigtigt, at vi samarbejder internationalt om den opgave. Derfor vil netop kampen mod antibiotikaresistente bakterier være en af de højst prioriterede opgaver, når Danmark overtager formandskabet af EU 1. januar 2012. Målet er en koordineret stærk EU-indsats under dansk formandskab, siger Bertel Haarder.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Under overskriften "Rationelt forbrug" vil Danmark sætte antibiotikaresistens på EU's dagsorden.

Det vil blandt andet ske med målsætningen om en fælles europæisk overvågning af antibiotikaforbrug og resistens.

Et andet mål bliver at nedsætte forbruget af antibiotika til mennesker og dyr - herunder særligt de såkaldte kritiske antibiotika. Det er de typer, som er vigtige i behandlingen af en række alvorlige infektionssygdomme.