På Varshøjgaard er der en meget lav dødelighed blandt smågrisene. Besætningen ligger i gennemsnit på en dødelighed på 6,5 procent- og det til trods for et nyligt udbrud af influenza. Der produceres 34 ? 35 grise pr. årsso på besætningen, og de har en diegivningsperiode på 27 dage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er tre mand ansat i stalden, fodermester Rene Munk Olesen, som har været ansat i fire år, Pavel Rotaru fra Rumænien, som har været der i tre år. Den tredje mand i farestalden er Bogdan Chiaosca. Bogdan har været ansat i et år.

Et ordentligt huld

Det er i høj grad Pavel Rotarus fortjeneste, at resultaterne ligger som de gør. Det er nemlig ham, der huserer i farestalden. Pavel Rotaru havde ingen erfaring med svin da han startede på Varshøjgaard, men efter kun en måneds oplæring, stod han selv for farestalden. Dog har Rene Munk Olesen også en del af æren. Han står for løbeafdelingen, og det er her de gode resultater begynder. Der skal nemlig være stor fokus på søernes huld.

- Søerne skal være klar til løbningen, og de flushes op til løbning. Søerne går i løbeafdelingen i fire uger efter løbning, hvor der justeres foder dagligt. Hvis huldet ikke er i orden, lukkes de ikke ind i drægtighedsstalden, før de er i et tilfredsstillende huld, siger Rene Munk Olesen.

Der fodres med hjemmeblandet tørfoder, og forbruget ligger på 1.400 foderenheder pr. årsso. Tre uger før faring sættes søerne op i foder.

- Der er ikke nogen nyhed i den måde, vi passer grise på, vi bruger bare den viden, der er tilgængelig - og bruger den rigtigt. Vi følger vaccinationsplanerne nøje, så vi ikke får problemer med for eksempel E. coli, siger Thomas Lønstrup Graugaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stor fokus på kuldudjævning

Når søerne kommer ind i farestalden, er det Pavel Rotaru der tager over. Han understreger ligeledes vigtigheden af, at søerne er i godt huld, for at de kan klare faringen og den efterfølgende diegivningsperiode.

- Den første dag kommer smågrisene ind i hulerne, når soen spiser, men herefter skal de selv lære at flytte sig, når soen lægger sig. Jeg bruger 70 procent af tiden i den sektion, hvor der er faringer. Det er et spørgsmål om hele tiden at være over grisene ved det mindste tegn på utrivelighed. Jeg har stor fokus på kuldudjævning, og hvis en gris begynder at falde den mindste smule fra, reagerer jeg omgående i stedet for at vente og se, om den kan klare sig, udtaler han.

Teorien bag kuldudjævningen er, at søer skal kunne passe ligeså mange grise, som den har patter. Derfor kan en so sagtens ligge med 17 grise hvis hun har 17 patter. Af samme årsag laves der ikke mange ammesøer. Ud af 30 faringer laves der cirka to til tre ammesøer. Der fravænnes i snit 14 grise pr. kuld

- Smågrisene skal komme godt fra start, og der skal derfor være stor opmærksomhed omkring faring. Jeg tager ofte temperatur på søerne, så eventuel sygdom kan tages i opløbet. Det er alt for svært for en so at ?komme op igen? hvis den går ned med sygdom, og det går udover grisene, påpeger Pavel Rotaru.

Samme person ved alle faringer

Fravænninger foretages om lørdagen, sådan at faringer ligger i hverdagene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- På den måde er det den samme person, der er der ved faringerne og ikke tre forskellige som kunne være situationen ved faringer i weekenden. Når den samme person klarer faringerne, så kender han proceduren, og han kender søerne - hvem der er god til ammeso og så videre, siger Thomas Lønstrup Graugaard.

De ting har Pavel Rotaru helt styr på.

- Når jeg har lavet kuldudjævninger efter faring, er grisene blevet delt ind i grupper. Små, mellem og store grise. De små grise hjælper jeg ofte til yveret og hjælper dem med at stimulere soen til at lægge mælk ned. På den måde kommer de mindste også med, fortæller han.

Hvis der efter første kuldudjævning stadig er små grise, der ?hænger i bremsen?, så får de en sidste chance på dag tre, hvor der laves et opsamlingshold med otte til ni små grise ved en god so. Dødsårsagen ved de få, der dør, er ihjellægning - og så netop de helt små grise, der ikke kan følge med.

- Hvis der er meget små grise på under 500 gram, så bliver de aflivet hvis de ikke formår at malke patten op. Ellers risikerer vi blinde patter hos søerne, og det ønsker vi ikke. Desuden bruger vi ikke nogen former for mælkeerstatning eller druesukker til smågrisene - først når de er ti dage gamle begynder vi forsigtigt at give dem lidt foder, udtaler Thomas Lønstrup Graugaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indkøbte polte

På Varshøjgaard købes der polte ind, og det er ikke tilfældigt hvilke dyr der købes ind.

- Vi ser selvfølgelig en del på poltenes indeks, når vi køber nye dyr ind. Vi vil gerne hele tiden forbedre os og have det bedste materiale gående, fortæller Thomas Lønstrup Graugaard.

Søerne sættes typisk ud efter sjette læg, men hvis en so stadig gør det godt, får hun lov at få et ekstra læg. Der er i besætningen 20 procent førstelægs-søer.

Høje ambitioner

Thomas Lønstrup Graugaard lægger ikke skjul på, at der er høje ambitioner på Varshøjgaard.

- Vi holder møde hver mandag, hvor alle tal og resultater diskuteres. Vi snakker generelt meget sammen, og vi lægger vægt på, at vi alle kan tale åbent sammen. Man skal aldrig læne sig tilbage og stille sig tilfreds med de resultater, der nu engang er, for man kan altid blive bedre, siger Thomas Lønstrup Graugaard, og Rene Munk Olesen tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man skal passe på ikke at låse sig fast i rutiner, men være klar på at turde prøve noget nyt, fortæller Rene Munk Olesen.

Thomas Lønstrup Graugaard er ikke bekymret om det eventuelle fremtidige krav om løsgående søer i farestalden, og hvad det i så fald vil gøre ved dødeligheden.

- Hvis det bliver et krav, kunne jeg forestille mig, at vores dødelighed ville stige med op til 50 procent. Men hvis man kunne få lov til at have søerne fastlåst den første uge efter faring, tror jeg ikke det ville blive et stort problem, udtaler Thomas Lønstrup Graugaard.

Rene Munk Olesen tilføjer vigtigheden af, at søerne kan holde det gode huld i farestalden, så de kommer ud i løbeafdelingen i god form.

- Vores søer er i generel god form og er hurtigt klar til løbning. Vi har derfor også kun otte spildfoderdage pr. årsso, siger Rene Munk Olesen.