- Det er det værste sludder, at der skal bruges urealistisk store arealer til at dyrke cikorie, og at det også er urealistisk at skaffe tørrekapacitet, hvis der i Danmark skal dyrkes store mængder cikorie.
Denne svada kommer fra manden, der har lavet flest cikorie-forsøg i Danmark, Laurits Lydehøj Hansen, nu pensioneret forsker fra Foulum.
Han er blevet vred over de udtalelser fra chefkonsulent Jesper Pagh, DLG, som blev bragt i det seneste nummer (17. december) af Maskinbladet under overskriften "Cikorie skudt til hjørne". Heri siger Jesper Pagh: "- Hvis det (cikorie) skal have en effekt (mod skatol), skal indholdet af cikorie i slagtesvinefoder være 10 procent, og så er det endda ikke nok til at undgå kastration. Hvis man skal bruge så store mængder cikorie, vil det kræve, at en ganske betydelig del af landbrugsarealet sås til med cirkorie, og det finder vi ikke realistisk. Desuden er det også et spørgsmål om, hvor man finder den kapacitet, der skal bruges til at tørre cikorien".
Denne udtalelse har fået Laurits Lydehøj Hansen til at bruge udtryk som både "det værste sludder" og "en gevaldig løgnehistorie".
Masser af plads til cikorie-dyrkning
- Der skal i bedste fald bruges 25.000-50.000 hektar, hvis cikorien skal bruges både som prebiotika og mod ornelugt. Det svarer til 1,8 procent af Danmarks dyrkede areal, siger Laurits Lydehøj Hansen og henviser til tidligere udregninger, der viste, at der skal bruges mellem 6.000 og 25.000 hektar for at dække behovet for fodring af hangrisene med 10 procent cikorie de sidste tre uger inden slagtning.
Til sammenligning blev der i 2008 dyrket sukkerroer på 36.000 hektar
- Det er, så vidt jeg er oplyst, en reduktion på mindst 40 procent siden 1980'erne. Der er masser af plads til dyrkning af cikorie. Mange vil med glæde producere cikorie. For man mangler faktisk en ordentlig lønsom vekselafgrøde. Arealet med kløver og frøgræs er også kraftigt reduceret på grund af verdensøkonomien, og det er typisk landmænd på Fyn og Sjælland, der dyrker kløver og frøgræs. Så der er faktisk akut behov for en alternativ og lønsom afgrøde på øerne, siger den tidligere forsker.
Træls at vi ikke har taget konkurrencen op
- Det er også noget sludder, at der skulle være problemer med tørrekapacitet. Tørrekapacitet vil der altid være, hvis der er økonomi i det. Derimod mangler vi et forsøg til belysning af den optimale tørremetode. Det er træls, at vi ikke har taget konkurrencen op med Orafti og andre i Holland og Belgien.
- Bjarne Nygaard, Dancikorie, havde held til at gennemføre en tørring, som var god nok til at give en meget fin reduktion i skatol hos hangrise, men ellers har han og Dancikoe været udsat for al mulig chikane. Blandt andet med hensyn til de sprøjtemidler, der skal bruges til dyrkningen. Det koster en formue at gennemføre de forsøg, der kan få midlerne godkendt i Danmark, og det har sådan et lille firma ikke råd til. Det er tåbelige regler, der siger, at midlerne skal godkendes for et lille land som Danmark alene - det bør være for et område med nogenlunde ens klimabetingelse, siger Laurits Lydehøj Hansen.
Cikorie-forskningen fortsætter
Bo Ekstrand, der har overtaget jobbet som forskningsleder på Institut for Fødevarekvalitet efter Laurids Lydehøj, siger, han ikke har været inde i vurderingen af, om det er urealistisk at dyrke cikorie i Danmark.
- Men jeg har accepteret DLGs beslutning, og jeg er enig med DLG i, at vi skal se bredere på, om der er andre steder i naturen, hvor vi bedre og billigere kan hente den samme effekt, som vi ser med cikorie.
Bo Ekstrand er dog ikke enig i, at cikorie-forskningen er lagt på hylden.
- Vi har gennemført mange fodringsforsøg, der viser, at cikorie har en effekt på skatol og også på andosteron. Samtidig gik vi videre med forsøg for at kigge nærmere på cikoriens prebiotiske virkninger. Desuden ser vi på lever-metabolismen, det vil sige ændringer i leverfunktionen, og vi kan se, at cikorien har en spændende indflydelse på leveren. Det arbejder vi videre med og vil komme med noget herom senere i år, siger Bo Ekstrand.
