Automatisk oplæsning:

Optimering på Bundgaardsminde

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Jævnlige analyser, grundig sortering, konsekvent sektionering og omlægning af foder, optimerer OUA-full-line bedrift i Nordjylland.

Hyo har været på besøg på bedriften Bundgaardsminde, hvor 650 søer leverer grise til antibiotika-fri produktion. Her har optimering højeste prioritet, både når det gælder sundhed og effektivitet.

- I 2017 fik vi bygget ny slagtesvinestald, men ellers er produktionsanlægget bygget fra 80érne og frem, men er løbende renoveret. Vi er jo en OUA-produktion, så her er sygdomsforebyggelse i højsædet. Når du kommer ind, vil du nok undre dig over, at det er helt lyserødt over det hele. Vi bruger rigtig meget Stalosan, siger Rasmus Gramkow, der er driftsleder på stedet.

Der er ingen tvivl om, at brok er en af de store syndere her på bedriften

Rasmus Gramkow, driftsleder

OUA-udfordringer med fokus på forebyggelse

Bundgaardsminde leverer mellem 70 og 75 procent af grisene antibiotika-fri. Resten bliver behandlet efter forskrifterne, selv om medicinforbruget er lavt. Her er stor fokus på forebyggelse og sortering.

rich-media-1
.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi er gode til at sortere, og det gør vi helt fra fødsel, siger driftslederen, der har god hjælp i Nicklas Dam, som er produktionsleder for de tre identiske farestalde på bedriften.

- Før jeg kom her, har jeg ikke arbejde med OUA, men det er spændende og motiverende. Her arbejder vi hellere med forebyggelse end behandling. Det er lige mig, siger Nicklas Dam og fortsætter:

- Vi forebygger alt hvad vi kan, og vi prøver en masse af, specielt her i klimastalden. Her vi bruger rigtig meget kartoffelmel, og i farestalden bruger vi meget Stalosan, forklarer han.

Rasmus Gramkow fortæller, at han er meget tryg ved produktionslederens forslag til at prøve nye ting af.

- Nicklas er en af de dygtige, fremadstormende unge mennesker, der vil se resultater. Det nyder vi godt af, siger Rasmus Gramkow.

Smitten følges med jævnlige analyser

Selv om grisene på Bundgaardsminde ikke får antibiotika, er der ikke megen diarré i staldene. Rasmus Gramkow fortæller, at de har været med i DTU´s SundhedsOvervågning Svin: SOS, der igennem de sidste to år har analyseret sokke- og spytprøver fra grisene på bedriften.

- Vi startede med at være med i projektet et år, og nu kører vi med fire prøveudtagninger om året, i både fare- klima- og slagtesvinestald. På den måde, kan vi følge smitten og smitteniveauet tæt og på den måde se, hvordan det kører rundt i besætningen, siger Rasmus Gramkow. Han forklarer, hvordan de har fået skubbet smitten ud af farestalden og begyndt at vaccinere smågrisene mod influenza og PCV2, efter SOS-resultaterne viste smittevejene.

- Specielt PCV2 og influenza har vi fulgt tæt. I en periode vaccinerede vi mod både influenza og PCV2, men da analyserne efter et år ikke kunne finde PCV2-virus i prøverne, har vi sparet den vaccine væk. De sidst udtagne prøver fra projektet viser, at PCV2 er på vej ind igen. Så lige nu afventer vi og ser, om smittetrykket kan håndteres uden vaccine, eller om det bliver aktuelt at vaccinere igen, siger den dygtige driftsleder.

rich-media-2
Her ses et udsnit af SOS-rapporten, hvor man kan følge udviklingen af PCV2 i klimastaldens forskellige aldersgrupper over tid. Figur: Rikke Søgaard.

Fri for diarré i klimastalden og lawsonia hos slagtesvinene

Der bliver også vaccineret imod lawsonia en uge før fravænning. Det er før foregået oralt, men nu med injektion.

- Vi går meget op i, at vaccinationerne virker, og der er ingen tvivl om, at injektion er meget bedre end oral administration, siger Rasmus. Han ser en stigende tendens i tilvækst og foderudnyttelse hos slagtesvinene, og smitteniveauet i analyserne er ligeledes faldet, når det gælder lawsonia.

Også i klimastalden går det godt. Selv om den medicinske zink er skåret ned til 1500 mg pr. kg foder, er det sjældent, at de ser diarré i OUA-besætningen.

- Det er nok fordi, at vi er gode til at jonglere med proteinniveauet i foderet. Vi kører med skåneblandinger og 1500 mg zinkozid. På grund af den grundige sortering, får vi næsten kun pæne grise til klimastalden, beretter Rasmus Gramkow. Han forklarer, at de også har haft fokus på vand i klimastalden. Den første uge i klimastalden har grisene en skål med vand i stien.

Tilvæksten i klimastalden ligger på cirka 470 gram pr. dag. Målet er at komme over 500 gram daglig tilvækst. I slagtesvinestalden kører det bare derud af med 1050 gram daglig tilvækst med en foderudnyttelse på 2,65 FE/kg.

Sektionering og Stalosan sikrer sundheden

Efter SOS-analyserne har visualiseret smitten på bedriften, blev det klart for personalet, at der skulle styr på sektioneringen på Bundgaardsminde.

- Vi gør meget ud af sektionering, og vi passer på med ikke at flytte grise tilbage i flowet. Med fem ugers flow i farestalden fravænner vi gode grise, fortæller Rasmus Gramkow. For at undgå, at de store pattegrise er for hårde ved søernes patter, giver de halm til pattegrisene fra 14 dages alderen, og det hjælper.

En anden ting, som falder i øjnene i farestalden, er den lyserøde farve, der går igen i alle stierne.

- Der er rødt overalt i farestalden, fordi vi bruger meget Stalosan. Vi starter med at strø hulerne godt med træmel før faring, og herefter bruger vi kun Stalosan til at strø med de første 14 dage, siger Nicklas Dam og fortsætter:

- Vi sørger for minimal flytning af grise og har mere fokus på vask, udtørring og desinfektion.

Der fravænnes en hel farestald ad gangen. Stalden tømmes fredag, herefter bliver den vasket, og udtørrer til mandag morgen. Fire kuld kommer sammen i én sti klimastalden, og der er ændret på sektioneringen fra klimastald til slagtesvinestald. Én klimasti bliver delt ud i to ungsvine-stier.

Færre flytninger og mindre vådfoder

For at optimere på mindre brok og færre flytninger, har Rasmus sat i gang renovering, så ungsvinestalden bliver lavet om til klimastier.

- Når grisene når 15-17 kg, kommer de i ungsvinestalden, hvor de får vådfoder. Her æder de en stor mængde på kort tid, og jeg er ikke sikker på andet, end at det tryk, der kommer inde fra maven, måske kan fremprovokere noget brok, siger Rasmus Gramkow. Derfor har han valgt at nedlægge ungsvinestaldene til fordel for klimastalde.

- Vi skal have lavet klimastier med tørfoder i de to ungsvinestalde, vi har. På den måde kan vi spare en flytning, der kan koste tilvækst hos grisene, vi sparer en vask, og måske kan mængden af brok også reduceres, siger driftslederen.

Brok-forsøg viste vejen til mere ens grise

Mindst fire til fem procent af klimagrisene aflives på grund af brok. Hertil kommer der dem, der først udvikler brok, når de kommer i slagtesvinestalden.

- Der er ingen tvivl om, at brok er en af de store syndere her på bedriften, siger Rasmus. Han fortæller, at Bundgaardsminde har lagt grise til flere af de brokforsøg, som KU og Seges har lavet.

- Adjunkt Inge Larsen fra KU, har lavet sine brokundersøgelser her på stedet. Det lærte vi meget af. Hun vejede alle grise, og her fandt vi ud af, at variationen på fravænningsgrisene lå mellem 2,5 kg og 13,5 kg. Det gjorde, at vi fik fokus på bedre udlugning af små grise, samt fodring og enzymtræning allerede i farestalden. På dag fire begynder vi at fodre lidt på gulvet med en god blanding et par gange om dagen. Det har givet mere ens grise, siger Rasmus Gramkow.

Inge Larsen fandt blandt andet streptokokker og E. coli i navlestrengene på pattegrisene. Det giver en lille betændelsestilstand, som kan udvikle sig til brok.

- Efter Inge har været her, klipper vi navlestrengen med det samme den er tør, og vi er begyndt at bruge iodsprit til at desinficere navlestrengen, tilføjer Nicklas Dam.

Øje for optimering af hele bedriften

Den seneste store investering på Bundgaardsminde er en 200.000 kroners kornrenser.

- Det har optimeret økonomien i korntørringen, siger Rasmus. Der hører 400 hektar med til ejendommen, som Rasmus Gramkow arbejder på at kunne overtage om et års tid.

- Efter vi har sat en kornrenser op herude, er det tydeligt, når vi tømmer siloerne, at der er betydeligt mindre smulder og skidt at gøre rent. Det sparer os for mange tørreomkostninger, når vi ikke skal tørre ukrudtsfrø og skidt ned, siger Rasmus Gramkow, som ikke kun ynder at optimere i stalden, men har øje på hele bedriften.

Han har været på Bundgaards i to år, har tidligere arbejdet som økonomikonsulent og er uddannet jordbrugsteknolog.