To specialestuderende har fundet en række faktorer der spiller ind på ujævne kuld, lav fødselsvægt og forekomsten af IUGR-grise.

Øget kuldstørrelse hos danske søer har medført mindre plads pr. foster i børen, hvor fødselsvægten er faldende med stigende kuldstørrelse. Men det er ikke kun størrelsen det går ud over. Mængden af underudviklede fostre, der fødes som IUGR-grise (Intra Uterine Growth Restricted-piglets), de såkaldte delfingrise, er ligeledes øget.

Små grise med relativt mindre tarme, lunger og milt

En af årsagerne er, at flere fostre ikke får tilstrækkelig næring før fødsel. De næringsstoffer, IUGR-grise får via moderkagen, fordeles i fostret, hvor hjernen får opfyldt sine behov til vækst og udvikling først, mens andre organer nedprioriteres ved mangel på næringsstoffer. Små fostre har større hjerne, men mindre tarm, lunger og milt, sidstnævnte er speciel vigtig for immunsystemet. IUGR-grise er således født mindre udviklede, og kan kendes på deres specielle hoveder der ligner delfiner med en høj buet pande, med udstående øjne og strittende hår.

I et specialeprojekt gennemført på Københavns Universitet har Animal Science kandidaterne Kristina Riddersholm og Ida Bahnsen lavet en stor undersøgelse af IUGR-grise i 12 højtydende sobesætninger i samarbejde med SEGES Svineproduktion. I alt er der undersøgt 452 kuld, vurderet 9.652 pattegrise og vejet i alt 8.677 levendefødte pattegrise, for at finde risikofaktorer for lav fødselsvægt, forekomsten af IUGR-grise og ujævne kuld.

[...]

Få fuld adgang med det samme

Opret dit abonnement her

Allerede abonnent? Log ind