Vonsmose er en full-line OUA-besætning, der arbejder mod at udfase zinken.

Hyos nye staldskribent Johan Hedevang Kaack er 33 år og lige startet som driftsleder på Vonsmose ved Haderslev. Her håber han på at få nye udfordringer, for han er, som han forsikrer mig om, mere praktiker end teoretiker. Johan Hedevang Kaack har været landbrugsskolelærer på Gråsten Landbrugsskole i fire år. Men da han så stillingen med en OUA-produktion med skift af genetik, slog han til og ser nu muligheden for at binde teori og praksis sammen hos Vonsmose.

- Min fornemmeste opgave er at lave fyldte hold, og det skal kunne lykkes uden brunstsynkronisering

Johan Hedevang Kaack, driftsleder

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Johan Hedevang Kaack er faglært landmand og jordbrugsteknolog. Han har passet grise i både Danmark og Ukraine. Det har primært været avls- og opformeringsbesætninger, han har arbejdet med, men hos Vonsmose har han fået muligheden for at arbejede med en full-line-produktion med ansvaret for soholdet og smågrisene.

rich-media-3
.

- Jeg springer til der, hvor det er nødvendigt, og lige nu ligger fokus på reproduktionen og farestalden for at optimere produktionen, siger Johan Hedevang Kaack.

Skifter genetikken ud

Vonsmose er i gang med at skifte genetikken ud fra DanBred til Topigs Norsvin.

- Hvis det ikke var for TN70 genetikken, var jeg her ikke. DanBred er gode. Det genetiske potentiale er blevet så godt, at det næsten ikke er praktisk muligt at passe dyrene optimalt. Søerne yder simpelthen for meget til, at vi i produktionen kan følge med og undgå en for stor dødelighed. Det genetiske potentiale kræver et kæmpestort vedligehold, siger Johan Hedevang Kaack.

Han har i al den tid, han har arbejdet med grise, haft med avl at gøre, så erfaringen er stor på dette område.

- Jeg er glad for min praktiske erfaring fra tidligere arbejdspladser, hvor jeg har været heldig at arbejde sammen med dygtige mennesker, der har lært mig en masse.

Pattegrisedødelighed er en udfordring

Han er bekymret for antibiotikaforbruget, når zinken skal udfases, og for at dødeligheden giver udfordringer for dansk svineproduktion.

- Det dur ikke, at vi har en alt for høj pattegrisedødelighed i dansk svineproduktion. Branchen siger, at vi skal nedbringe dødeligheden, men de seneste to-tre år er det gået den forkerte vej. Det skyldes blandt andet mængden af svagfødte grise, ihjel-lagte, store kuldstørrelser og så videre. Det skal en anden genetik hjælpe os med, siger Johan Hedevang Kaack.

Valget af TN70 dyrene er sket på baggrund af, at de får lidt færre levendefødte, men de er stærkere ved fødsel, og derfor kommer de hurtigere til yveret og får den første råmælk. Det gør, at grisene kommer hurtigere i gang, og de derved ikke er så krævende i arbejdsforbrug, forklarer driftslederen.

Antallet af brok blev fordoblet

På Vonsmose har man i lang tid opgjort antallet af grise med brok, så man kan få et præcist billede af, hvilke tiltag der skal gøres i produktionen. Ved skift til OUA-produktion i 2018 skete der en fordobling af antallet af grise med brok. Dette gør, at der er fokus på håndteringen af grise og hygiejnen i det daglige.

- Udfordringen er, at en vis procentdel ikke kommer til slagtning, hvilket er ærgerligt, da det mange gange er store fine grise, der ikke fejler andet, siger Johan Hedevang Kaack.

Søerne skal op at køre

Det første, Johan Hedevang Kaack er gået i gang med på Vonsmose, er at sikre gode folk omkring sig og at få søerne op at køre.

- Vi arbejder på at få gang i de gode rutiner i stalden. Jeg er simpelthen startet med grisenes ABC i stalden. Vi skal have bundniveauet op. I den forbindelse går 95 procent af min tid i stalden lige nu, siger Johan Hedevang Kaack. Han forklarer, at den første E-kontrol var ved at tage pusten fra ham.

- Men det er nu en gang der, vi starter, og så kan vi se fremad. Nu drejer det sig om at optimere produktionen, siger driftslederen.

Han har sat fokus på farestalden og reproduktionen, som trængte til et løft. Der er nok at se til i den nye stilling som driftsleder.

Rigelig reproduktion uden brunstsynkronisering

Der skal løbes 38 søer om ugen - heraf otte polte. Det skal give mindst 32 faringer om ugen. Målet er maksimalt fire ammesøer om ugen og en egenfravænning på 13-14 grise pr. so. De nøgletal, driftslederen nu arbejder på, er, at antallet af dødfødte skal ned, levendefødte pr. kuld skal op, og det samme skal faringsprocenten.

- Nu skal vi have løbeafdelingen op i gear. Det skal klares med fokus, ikke brunstsynkronisering, slår Johan Hedevang Kaack fast.

Poltene skal sættes i system og styres i forhold til deres vægt, rygspæk og alder.

- Min fornemmeste opgave er at lave fyldte hold, og det skal kunne lykkes uden brunstsynkronisering.

Vådfoder og opstart af nyt arbejde

Det er ikke kun reproduktionen, der har været udfordret på Vonsmose. Der har været on-off bøvl med gæring af vådfoderet. For at minimere dette er man ved at udskifte rørdiameteren på vådfoderstrengen fra 60 til 50 mm. Desuden er flere typer syre blevet brugt, der ofte virker godt de første par uger, hvorefter gæringen vender tilbage.

- Tallene ser ikke for gode ud lige nu. Men til januar håber jeg, at vi kan begynde at se en forskel. Lige nu skal vi finde ud af, hvad der virker, siger driftslederen, der har fået stor frihed.

- Jeg er glad for, at jeg har fået arbejdsro fra ledelsen til at lave tiltag og ændre ledelsen i stalden, så vi sammen kan få produktionen til at køre optimal. Jeg er sat ind til at få produktionen skubbet i den rigtige retning. Vi skal få det bedste ud af forholdene, og det håber jeg på, at læserne vil følge her i Hyo, slutter Johan Hedevang Kaack.

Se videoen fra Vonsmose med Johan Hedevang Kaack på hyo.dk.

rich-media-4
.