I svinebesætninger er vacciner nødvendige for at sikre sundheden, men de er også en stor udgiftspost, og derfor må de løbende optimeres.

Der er konstant fokus på svinebesætningers medicinforbrug, og vacciner er et vigtigt redskab til at sikre en god og stabil sundheds-tilstand blandt grisene.

Vacciner er den mest effektive måde at forebygge sygdom på, og de tæller ikke i gult kort-regnskabet.

Hvordan virker vacciner?

Helt basalt virker vacciner ved, at de får kroppen til selv at danne antistoffer mod sygdommen, så dyret er beskyttet mod sygdommen på samme måde, som hvis det havde haft sygdommen. Når dyret er vaccineret, og kroppen har dannet antistoffer, er det blevet immun over for den bestemte bakterie eller virus, der giver sygdommen, og dyret er herefter beskyttet i en kortere eller længere periode (alt efter vaccine og sygdom). De fleste vacciner giver først beskyttelse cirka 14 dage efter, at dyret er vaccineret, da kroppen først lige skal danne antistofferne, og så er der efterfølgende stor forskel på, hvor lang tid vaccinerne virker og dermed holder dyret beskyttet. Det kan være alt lige fra 14 dages virkning (e. coli diarre) til et helt år (parvovirus).

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I svinebesætninger, er vacciner nødvendige for at sikre sundheden hos både søer, pattegrise og eventuelt slagtesvin, men de er også en stor udgiftspost, og derfor skal enhver besætnings vaccinationsprogram skræddersyes og optimeres, så det betaler sig at vaccinere.

Hvorfor skal der vaccineres?

Der kan være forskellige årsager til vaccination i de enkelte besætninger, og forbruget af vacciner kan variere meget fra besætning til besætning.

Der er dog nogle standard-vaccinationer, som vi altid anbefaler, og så er der designer-vaccinationerne, som tilpasses de enkelte besætninger alt efter for eksempel sundheds-status (SPF-status), diagnostik, afsætning af grise til eksport, ejerens risikovillighed og så videre. Se figur 1.

rich-media-1
.

Der er mange ting, der kan påvirke en besætnings immunitet, såsom årstid, soens lægnummer, andre sygdomme, staldens indretning (sektionering eller mangel på samme) og så videre. Hvis stalden er godt sektioneret, og der er få sygdomsmæssige udfordringer (høj sundhedsstatus), kan der sandsynligvis anvendes et reduceret vaccinationsprogram frem for det ældre staldanlæg med knopskydning/usektionerede afdelinger og udfordringer med flere forskellige sygdomme. Det er altid en individuel vurdering, hvor meget der kan og skal vaccineres for i hver besætning, og beslutningen træffes i samråd med dyrlægen ud fra blandt andet diagnostik (for eksempel blodprøver og obduktioner), erfaring, vaner, ejers risikovillighed, besætningens SPF-status og så videre.

Hvor godt virker vaccinerne?

Der kan være stor forskel på, hvor godt vaccinerne virker og det kan derfor ikke nødvendigvis altid betale sig at anvende den billigste vaccine. Selv med den bedste vaccine kan man dog ikke regne med, at 100 procent af dyrene er beskyttede, men hvis der ellers er en god immunitet i besætningen, så kan der godt opnås en tilstrækkelig beskyttelse selv med en såkaldt lav virkningsgrad af vaccinen. Der er altså som sagt mange faktorer, der kan påvirke vaccinernes effektivitet. Der er forskel på anvendelsen af de såkaldt levende og dræbte vacciner. Se tabel 1. De levende vacciner indeholder levende, men svækkede bakterier/virus, mens de dræbte vacciner indeholder inaktiverede/dræbte bakterier/virus. De fleste vacciner, der anvendes, er dræbte, men foreksempel PRRS vacciner er levende vacciner. Også nogle af diarré-vaccinerne (mod e. coli eller Lawsonia) er levende.

rich-media-2
.

Er der andre muligheder end de kommercielt markedsførte vacciner?

Ud over de godkendte og markedsførte vacciner er der mulighed for at få lavet autovacciner mod en bestemt sydom (bakterie), som ikke kan dækkes af nogle af de vacciner, der allerede er på markedet. Hvis man for eksempel har store problemer med sodeksem eller streptokokker i sin besætning, kan der laves en helt specifik vaccine, som beskytter mod problem-bakterierne i besætningen. Det er dog en lidt kostbar proces, hvor der først skal indsendes grise til laboratoriet, så det kan fastslås helt præcist, hvad det er for en type af bakterier, der giver problemer, og herefter kan vaccinen laves ud fra de isolerede bakterier. Prisen for en autovaccine starter ved cirka 20 kroner pr. dosis, men bliver billigere/dyrere alt efter hvor mange doser, der bestilles pr. gang, eller hvor mange bakterie-stammer vaccinen skal indeholde.

Der er lige nu ny forskning i gang vedr. vaccination mod navlebrok, og effektiviteten af en sådan besætnings-specifik autovaccination.

Der findes nogle få vacciner, som ikke er godkendt i Danmark, men som man kan få særtilladelse til at anvende, hvis man kan dokumentere, at der er et behov i besætningen (for eksempel ved problemer med rotavirus-diarré). Det er Statens Serum Institut, der administrerer både autovacciner og ikke-godkendte vacciner.

Se en oversigt over vacciner og sera til svin.

Kan nogle vacciner udfases?

Det er en god ide jævnligt at lave en analyse af cost-benefit ved vaccination. Men det er ikke nemt at svare på, om nogle vacciner kan udfases, og man må derfor forsøge sig frem, hvis man ønsker at udfase en vaccine. Man kan for eksempel starte med at undlade vaccination af et enkelt ugehold og se hvordan det går. Det anbefales at understøtte beslutningen vha. blodprøver, obduktioner, hoste-indeks og så videre, alt efter hvilken sygdom man vaccinerer imod.

Med hensyn til so-vaccination kan man eventuelt undlade vaccination af de ældre søer mod de gængse sygdomme som smitsom fosterdød (PPV) og rødsyge, for eksempel alle søer ældre end tredje læg, men der bør aldrig spares på vaccination af de unge søer i besætningen. Og som nævnt tidligere er det altid et spørgsmål om, hvor risikovillig man er.

Kan vaccine-effekten optimeres uden at ændre vaccinationsprogrammet?

Ved et simpelt gennemsyn af vaccinationsprocedurerne i besætningen kan der opnås endnu bedre udbytte af vaccinationsprogrammet - helt uden at ændre det. Vacciner er dyre og kan nemt inaktiveres, så de ikke virker efter hensigten, og derfor skal der ved enhver vaccination være fokus på følgende:

1. Korrekt opbevaring af vaccinerne: opbevares altid på køl, men ikke bagerst i køleskabet, så de får frost!

2. God hygiejne ved håndtering af vacciner: rene hænder, rent køleskab, rene sprøjter og kanyler.

3. Tag vaccinerne ud af køleskabet så kort tid som muligt før brug, men sørg for, at vaccinen har stuetemperatur før den indgives i dyrene. Nogle vacciner kan give bivirkninger, hvis de anvendes kolde.

4. Omryst vaccinen grundigt før brug og sørg for korrekt opblanding.

5. Vaccinér kun raske dyr, da syge dyr ikke reagerer godt nok på en vaccine og der derfor ikke opnås fuld dækning af vaccinen.

6. Sørg for at bruge korrekt dosis - vær især opmærksom på når der skiftes til et nyt mærke af vaccine (for eksempel ved restordrer!)

7. Stik uden at lave bylder i dyret:

a. Sørg for rene dyr: Aftør det værste skidt, inden nålen stikkes i dyret

b. Brug kanyler, der er tilpasset dyrets størrelse (så vi er sikre på de er lange nok). Især søer har et meget tykt fedtlag, og hvis vaccinen deponeres i fedtlaget, har den en meget ringe effekt.

c. Skift kanyler ofte: mellem hver 5-10 smågrise og 1-2 søer

d. Stik det rigtige sted: I musklen bag nakken og vinkelret på huden

e. Anvend nålefri injektion hvis muligt, da det giver mindre stress for dyrene ved vaccination og bedre hygiejne.