Høj hygiejne i et moderne sohold er en forudsætning for at lave gode resultater, og det gælder hele vejen rundt i produktionen.

Især i farestalden kan det give nogle gevaldige bump i produktionen, hvis man ikke tænker sig om, når det gælder god hygiejne. Man kan nemt komme til at sprede smitten rundt mellem de forskellige aldersgrupper, hvis ikke man har styr på arbejdsgangene.

Nu er der i de fleste besætninger mellem 18 og 21 levendefødte grise pr. kuld, og det kræver en stor arbejdsindsats at få de mange grise til at overleve. Heldigvis har vi mange dygtige medarbejdere til at håndtere de mange fødte grise, men de kan have svært ved at komme i mål med opgaven, hvis nærmiljøet omkring grisene ikke er i top.

Halmfyr og cirkulationspumper kan give ujævn varme

Nogle gange starter problemerne, fordi man ikke har fået meldt stalden klar, før søerne begynder at fare, og her er det specielt varmetilførslen, der giver problemer rundt omkring. Det er særligt et problem dér, hvor man har udvidet produktionen ad flere omgange, og der er sat mange cirkulationspumper op for at få varmen frem. Det, der kan ske, er, at pumpesystemerne stjæler varmen fra hinanden, og så er det ikke muligt at få den ønskede temperatur på 34-36 grader i pattegrisehulen på gulvet under varmelampen. Temperaturen måles bedst med et infrarødt termometer. Ser man kun på de små termometre, der sidder på fremløbs-/returrørene, giver det en falsk tryghed, da de mange steder ikke virker rigtigt. Man skal mærke på rørene inde i stalden, for er der luft i anlægget/strengen, er der måske ikke tilstrækkelig varme sidst på strengen.

[...]

Få fuld adgang med det samme

Opret dit abonnement her

Allerede abonnent? Log ind