Lyt til artiklen:

Første fund af meldrøjer i byg

00:00
Hastighed: ???x
03:16

Vi kender svampen meldrøjer fra rug, men nu kan den giftige svamp også findes i dansk byg. Fundet er sket i forbindelse med Alltech Denmark´s 37+ analyser, hvor landmænd kan sende kornprøver ind til laboratoriet, for at få dem analyseret for er bredt spektrum af mykotoksiner.

Mykotoksiner er giftstoffer der produceres af svampe der lever på og i korn. Giftstofferne kan give problemer, hvis de findes i for høje koncentrationer i foderet, eller hvis der er mange forskellige mykotoksiner, der samlet kan give en cocktail-effekt af skadelige påvirkninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Per Laustsen, der er salgdirektør hos Alltech Denmark, blev også forbavset over fundet. Han har dobbelttjekket både laboratorium og faglitteratur på området.

- Jeg blev meget overrasket over resultatet, men laboratoriet er sikker og der findes forskning som viser at byg kan få meldrøjer. Nu tager jeg fat i kunden, der har sendt prøven ind, og jeg håber på at få lov til at besøge bedriften for at se kornet på lager, og høre om der ses problemer i produktionen. Vores spanske laboratorium har også fundet meldrøjer-toksin i byg, forklarer Per Laustsen.

Hveden ser fin ud, men byggen bekymrer

Alltech Denmark har analyseret i alt 29 prøver og det er i byg de største mykotoksin-problemer ses i år.

-Hveden ser fin ud, men byggen kan skabe problemer, forudser Per Laustsen, der fortæller at det strømmer ind med kornprøver til analyse i disse uger. Han forklarer, at der er godt fem mykotoksiner i gennemsnit pr. prøve. DON, findes stort set i alle prøver.

- Meldrøjertoksinet ergot, har vi kun set i én bygprøve. Det er første gang, vi ser den i en dansk bygprøve, men vi skal holde øje med om den kommer i flere prøver, da den meget giftig i forhold grise, især søer, siger Per Laustsen. Generelt ser han, at halvdelen af bygprøverne viser rød eller gul på advarsels-skalaen, og at det gælder om at forholde sig til det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Puljen af analyser vokser hver uge hos Alltech Denmark, firmaet vil derfor have et mere præcist billede af kvaliteten af kornet i slutningen november.

Hjemmeblandet foder kan give knas

Der er analyseret to prøver af so-foder. Her blev fundet meget DON og i alt knap otte toksiner pr. prøve.

- Det er blandinger med meget byg og, det stemmer godt overens med de prøver, vi har på byg. I besætninger ser vi begyndende manglende ædelyst, samt dårligt malkende søer og dermed dårlig trivsel ved smågrisene. I vores trafiklys er begge prøver røde, det vil sige, at der skal reageres nu og her, anbefaler salgsdirektøren. Han forklarer, at resultaterne stemmer overens med det, firmaet hører fra producenterne.

- Der er lidt uforklarlig "knas" mange steder, som kan skyldes mykotoksiner. Tesen om at "mange bække små, gør en stor å" passer med det, vi ser i det hjemmeblandede foder, hvor der er otte toksiner, som tilsammen gør, at vores trafiklys bliver rødt. Så vores anbefaling lige nu vil være at køre med en sikkerhedsdosering af toksinbinder og så efter at have taget en 37+ analyse og sammenholdt det med hvad man fysisk ser ved grisene, så rette dosering til, slutter Per Laustsen. Han opfordrer til at tilse kornlagre jævnligt, og sørge for at varmen kommer ud af stakken. Temperaturen skal ned under 7-8 grader, for at undgå lagerskader.

Mykotoksiner og besætningsresultater

Se også:

Mykotoksiner og besætningsresultater