Lyt til artiklen:

Med mundbind og mundkurv skal virus bekæmpes

00:00
Hastighed: ???x
01:36

Ikke over, at fund af afrikansk svinepest i Tyskland er en realitet. I flere år har alle sagt, at det ikke er et spørgsmål, om det sker, men hvornår det sker. Mit traume opstår når jeg oplever, hvordan store danske aktører reagerer.

Før fundet af svinepest i Tyskland har jeg forsøgt at få DC i tale om, hvordan andelshaverne skal agere for at afværge overfyldte stalde i tilfælde af slagteri-nedlukning og/eller udsatte slagtninger. Den gang på grund af corona-nedlukning i Ringsted. Nu mere aktuelt end nogensinde med udbruddet af ASF i Tyskland og stigende tilmeldinger til slagterierne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Svaret fra DC er "ikke at tage sorgerne på forskud - men krydse fingre for, at lukningen af Ringsted har givet erfaringer, som gør, at vi ikke kommer i situationen. Skulle den så opstå, tager vi den derfra".

Ja tak - det gør vi alle, men det vil være rart med lidt faglige tips før det sker!

En anden ting der ryster mig, er censur fra rådgivningssystemet. Efter et kort, informativt interview med en hjælpsom svinekonsulent, om hvad smågriseproducenterne kan forvente sig i forhold til pris- og eksport, skrev jeg en ufarlig artikel om noget af det alle tænker... men ingen åbenbart tør sige: At ASF i Tyskland alt andet lige vil skabe tumult om priser og eksport.

Artiklen blev censureret af ledelsen og må ikke bringes!

Det lader til, at når vi allermest har brug for information, så er tendensen, at man stikker hovedet i busken, "og håber på det ikke sker" og konsulenter får mundkurv på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Faktatjek: Det er mundbind, der kan forhindre spredning af virus - ikke mundkurv!