Nogen er til Ferrari, og andre er til Jeep. Den ene er ikke bedre end den anden. Det afhænger nemlig af, hvad du skal bruge den til, og hvordan du rent faktisk ender med at gøre det. Sådan er det også med et produktionsanlæg.

Når du skal optimere rammerne for din produktion, så skal du igennem en proces, der udfordrer din kreativitet og dine evner til at udvikle. Samtidig er der mange formelle dokumenter, du skal have styr på over for myndigheder og andre offentlige instanser.

Men målet må hele tiden være at finde frem til det produktionssystem, som giver dig de bedste muligheder for at optimere din produktion, både nu og i fremtiden. Desværre kan det også ende med det modsatte - altså at produktionssystemet bliver en begrænsende faktor. Et godt og grundigt forarbejde med god sparring fra dygtige kollegaer og rådgivere giver dig det bedste udgangspunkt.

Forløbet kan forenklet skitseres som en tidslinje inddelt i tre faser: Planlægningsfasen, projekteringsfasen og udførelsesfasen. De overlapper hinanden, og ofte strækker de sig over ganske lang tid - måske endda flere år.

Dine behov og planer for produktionen

Ofte tillægges dette punkt ikke nok opmærksomhed. Måske fordi det virker så banalt. Men en smågriseproduktion på 40.000 producerede smågrise årligt kan skrues sammen på flere måder. Hvis man for hurtigt fokuserer på selve staldbygningen - altså rammen - ja, så ender man måske netop i en situation, hvor den måde, man egentlig ønsker at producere sine grise på, ikke kan lade sig gøre. Det muliggør produktionsanlægget simpelthen ikke. Det betyder, at den investering, man har foretaget, ikke giver det forventede "afkast" i form af indtjening eller arbejdsglæde. Den stald, din nabo har fået bygget, er nemlig ikke nødvendigvis den rigtige for dig.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

At drive en svineproduktion i dag kræver, at man har en strategiplan, som netop afspejler, hvad du som landmand vil med din produktion - både nu og i fremtiden. Hvad ønsker du dig egentlig, og hvad er dine værdier? Harmonerer de i øvrigt med din families? Denne fase er ikke nødvendigvis nem eller konstant. Tingene kan ændre sig, men rammerne skal gerne kunne følge med og give dig mulighederne.

Lovgivning til produktionen

Ingen tvivl om, at der særligt de sidste 20 år er kommet rigtig mange krav til, hvordan grisene skal huses og passes. De har været med til at definere rammen. Mange har måttet renovere eller ligefrem bygge nyt for at imødekomme disse krav. De fleste af disse omkostninger er desværre ikke honoreret med en øget indtjening eller større arbejdsglæde. Lige nu befinder vi os i en overgangsperiode i forhold til de løse søer i løbeafdelingen, og det næste forventes af de fleste at blive forhold omkring de diegivende søer.

Dyrevelfærd skal imødekommes

Det er her vigtigt at gøre sig klart, at den nuværende lovgivning om dyrevelfærd ikke er til diskussion og skal imødekommes. Den er altid mindste fællesnævner. Derimod kan man selv træffe et valg om, i hvilken grad produktionsanlægget skal sikres med hensyn til fremtidig og forventet lovgivning. Altså, hvordan kan vi forholdsvis let ændre og tilpasse det, så det lever op til kommende krav og forsøgt fremtidssikret i en - til den tid - eksisterende ramme?

Måske er en form for specialproduktion interessant at overveje. Her kan der meget vel være særlige branchekrav til opstaldning og pasning. Det er dog oftest forbundet med meromkostninger, men til gengæld kan man opnå en højere afregningspris, som ofte er den almindelige notering med et tillæg af varierende størrelse.

Hvad får grisen ud af det?

En anden vigtig ting vedrørende lovgivningen om dyrevelfærd er, at man meget gerne må spørge sig selv; hvad får grisen egentlig ud af det her? Det betyder, at i stedet for "bare" at sikre de nødvendige m2 i løsdriftsstien til drægtige søer, så skal man i stedet spørge sig selv, hvordan man kan indrette stien, så søerne faktisk synes, det er attraktivt at gå ud af ædeboksen og anvende de mange m2, der er tilgængelige. Der er jo investeret mange penge i staldanlægget, og det må meget gerne give mening og være en gevinst for grise såvel som medarbejder. Det bør ikke "bare" være for lovgivningens skyld.

Miljøgodkendelse - husk gylletanken

Som noget af det første skal der søges en miljøgodkendelse med hjælp fra en rådgiver. En miljøgodkendelse undersøger i hvilken grad produktionen "forurener".

Miljøgodkendelsen skal desuden i høring, hvor naboer med videre kan komme med indsigelser.

Der kan opstå begrænsninger for byggeriet, hvis der er punkter i planloven, naturbeskyttelsesloven, servitutter eller byggelinjer, som skal tages hensyn til. Er dette tilfældet, kan man søge dispensation herfor.

Miljøgodkendelsen kan med fordel også indeholde elementer fra husdyrgodkendelsen, så når man søger, er det en god ide at have det hele med - også gylletanken!

Tegninger er ikke bare tegninger

Der startes normalt med meget løse skitser, der justeres til efterhånden, så man inspireres og kommer længere frem i planlægningsprocessen. Det er nødvendigt at have noget visuelt at forholde sig til. Det gør det nemmere at øge detaljeringsgraden. Råskitsen skal stå mål med de behov og ønsker, man har, og de krav der er for at få miljøgodkendelsen.

Skitsetegninger tager primært udgangspunkt i indretningen. Myndighedstegninger er henvendt til kommunen og har hovedvægt på de ydre dimensioner, placering af bygningen og påtegning af de brandtekniske forhold. Byggetegninger har mange flere detaljer og er meget mere omfattende. De skal sikre, at entreprenøren "guides" igennem byggeriet, så det udføres helt, som det var tiltænkt, uden overraskelser undervejs.

Placering og dimensionering

Når placeringen skal fastlægges, kommer hensyn til logistik i form af arbejdsgange, flow af dyr og smittebeskyttelse til at få en afgørende betydning. Og hvad med udvidelsesmuligheder på et senere tidspunkt?

Hvilke pladskrav er der til de enkelte dyregrupper og hvilken belægningsgrad ønskes dimensioneret efter? Ofte ser vi, at smågrise- og slagtesvinesektionerne bliver for trange. Det skyldes primært den store effektivitetsfremgang, der har været på antal grise pr. årsso. En tommelfingerregel siger, at man bør være optimist ved antal grise, men derimod pessimist på tilvækst.

Der skal også tages beslutninger om materialevalg, inventar, foderanlæg, ventilationstype, gulvtyper og gødningshåndtering og så videre. Det kan godt betale sig at bruge tid på denne fase. Hvis man for eksempel skal åbne en låge til en sti mange gange dagligt, så skal den altså bare fungere i det daglige.

Miljøhensyn med valg af teknologier, der minimerer produktionens miljøbelastning fylder ligeledes meget i dag.

Økonomi og værdisætning

Mange har af helt naturlige årsager meget fokus på stipladsprisen, den er let at forholde sig til. Stipladsprisen kan mange gange også være den udfaldsgivende faktor for, hvad og hvem en bygherre vælger til sit projekt. Men husk at få de totaløkonomiske perspektiver med. Du bør også have fokus på, hvad denne "stiplads" egentlig giver dig af muligheder. Det hjælper ikke, hvis der er store forskelle i levetiden på bygningen/inventaret eller i drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Opnås de samme produktionsresultater i de forskellige staldtyper? Alle faktorer må man forsøge at værdisætte, inden man regner den samlet økonomi på projektet og træffer en beslutning. Den billigste stipladspris kan nemlig godt risikere at blive en af de dyreste på bundlinjen. Det hører også under tilbudsindhentningen.

Byggetilladelse, brandcertificering og frivillige undersøgelser

De fleste landbrugsbyggerier hører under brandklasse 2 og kræver derfor særlig fokus. Flere ting gør sig her gældende, men alle byggerier, der er større end 600 kvadratmeter, skal have en certificeret brandrådgiver. Derudover har det blandt andet betydning, hvad man skal bruge bygningen til, placering af bygningen samt materialevalg. En bygning på mindre end 600 kvadratmeter kan således godt ende i en brandkasse 2.

Til byggeansøgningen skal derudover de medsendte myndighedstegninger og brandcertificering også kort redegøres for selve konstruktionen, og hvordan disse beregnes. Ved færdigmelding indsendes de statiske forudsætninger, som dokumenterer, at bygningen kan holde til påførte belastninger.

Man har pligt til at sikre overholdelse af museumsloven. Ligger byggepladsen i et museumsområde, skal museet have lov at udgrave ,før byggeriet påbegyndes.

Geotekniske undersøgelser er ikke et krav, men anbefales altid. Den udføres af geoteknikere, som klarlægger jordlagene og nødvendig afgravningsdybde til bæredygtig jord. Det har stor betydning for funderingsmulighederne. Måske der er ting, som med fordel skal tages højde for, inden soklen støbes.

Indhentning af tilbud og kontrakter

Ved en funktionsbeskrivelse redegør rådgiver og bygherre i samarbejde for, hvad du som bygherre vil have af for eksempel byggematerialer og så videre. Det er en beskrivelse af det enkelte byggeri, som sendes til entreprenøren. Han kan herefter give et tilbud og eventuelt lave en kontrakt herpå.

Her kan det især være fornuftigt at få en erfaren rådgiver ind over for at sikre, at det fremsendte tilbuddet indeholder alt, hvad man forventer, og mangler opdages. Vi ser ofte meget store forskelle på tilbudsmaterialer lavet på samme byggeprojekt. Det kan være svært at gennemskue, om den billigste byggepris nu også ender med at være den billigste, når det står færdigt.

Når entreprenøren er valgt, bør det være en selvfølge at få lavet en kontrakt. Det er desværre bare ikke altid tilfældet. Den sikrer nemlig dig som bygherre, at der er klare og faste linjer på økonomi, tidsplaner og kvalitet af arbejdet. Her er det særligt vigtig at have en rådgiver med på sidelinjen.

Byggestyring og byggetilsyn

Byggestyring er en koordinering af tid og økonomi. Denne fase kan sammen med byggetilsyn varetages af dig som bygherre, eller du kan vælge at overlade opgaven til en rådgiver. Man skal bare ikke undervurdere omfanget af denne opgave, som kan være ret omfattende og der skal kunne findes den nødvendige tid i en ofte meget presse hverdag.

Ved et byggetilsyn er fokus på selve udførelsen, og at denne sker som aftalt. Fejl og mangler opdages bedst løbende i byggeprocessen, og tilsyn bør ske jævnligt - gerne ca. hver 14. dag alt efter behov.

Aflevering, færdigmelding og ibrugtagning

Ved en afleveringsforretning gennemgås byggeriet, og entreprenøren har herefter mulighed for at udbedre de fejl og mangler, man støder på her i sidste fase og inden selve afleveringsdagen medmindre andet aftales.

Ved en færdigmelding indsendes alt dokumentation til kommunen i henhold til kravene i byggetilladelsen. Ibrugtagningstilladelse udstedes nu og er et krav, før man tager byggeriet i brug.

Det kræver altså, at man har godt styr på dokumentationen og fået indsamlet alt det nødvendige undervejs. Det er meget svært at gøre det senere, og det er en væsentlig årsag til, at de enkelte faser i byggeprojektet tager tid.

Kravene er store til både kreativitet, ledelse, disciplin, realisme og ikke mindst tålmodighed ved både bygherre, entreprenør og rådgivere. Men med et godt og konstruktivt samarbejde parterne imellem kommer man bedst i mål med byggeprojektet.

Vi ser ofte meget store forskelle på tilbudsmaterialer lavet på samme byggeprojekt - det kan være svært at gennemskue den billigste byggepris.