En halv snes planteavlere og en svineproducent i Fjerritslevområdet er eksempler på, hvordan et godt og udbytterigt naboskab gennem årene har udviklet sig til et handelssystem med velsmurt logistik og bekvem automatik.

Michael Møller driver otte svinebrug i området med 22 medarbejdere og i alt 3200 søer. Grisene opfedes til 30 kilo, og 95 procent går til eksport.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Michael Møller er ikke selvforsynende med foder. Noget af foderet får han fra en halv snes naboer, som er mindre planteavlere med bedrifter på mellem 20 og 60 hektar.

Denne handel har i vekslende omfang stået på i cirka 20 år, og den foregår altid i høsten, hvor der for disse planteavlere er brug for at komme af med varen, og hvor kornet samtidig er billigst at købe.

Aftalen hviler ikke kun på gensidig tillid og godt naboskab, men også på, at det rent økonomisk kan betale sig for begge parter. Og det kan det. Michael Møller har for nylig fundet det rentabelt at investere cirka 200.000 kroner i en brovægt.

Dermed slipper naboerne for at skulle omkring foderstoffen til ind- og udvejning hver gang, de skal af med et læs korn.

Efter at læsset er kørt op på brovægten, kører man sit plastkort gennem scanneren og bliver automatisk registreret. Læsset vippes af på risten, og vejningen gentages ved udkørslen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er både nemmere og billigere, for man skal ikke glemme, at effektiv logistik under høsten kan være af stor økonomisk betydning, siger Michael Møller.

Generelt gælder det også, at det ofte er lidt vanskeligere for mindre planteavlere end for de større at få gode aftaler med foderstoffen.

rich-media-3
Brovægt til vejning af lastbiler med korn. Svineproducent Michael Møller, Fjerritslev. Han køber korn af sine naboer på fast basis. Har investeret i en brovægt med plastkort og computerregistrering. Foto: Jess Ulrik Verge

Strategi på fire ben

Indkøb af foder er den største udgift for Michael Møller, og han spreder sin risiko ud på fire ben:

- Køb hos naboer.

- Køb hos foderstoffen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Egen avl.

- Tage korn i bytte for raps.

Han dyrker selv cirka 730 hektar fordelt på majs (80 hektar), raps (100 hektar) samt hvede og byg (550 hektar). 15 procent af foderet leveres af naboerne.

- Kornprisen er jokeren, for den svinger hen over året og fra år til år. Et læs korn i juli kan blive meget dyrt, så det sidste læs inden høst skal gerne købes hjem i juni, forklarer Michael Møller.

Brovægten er installeret på Aagaard, hvor der er en lagerkapacitet på 30.000 tønder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-6
Brovægten er installeret på Aagaard, hvor der er en lagerkapacitet på 30.000 tønder. I alt har Michael Møller en lagerkapacitet på 45.000 tønder. Foto: Jess Ulrik Verge.

- Det er mere end vi selv kan fylde, men det er jo så det, der giver os mulighed for at købe korn af naboer og af foderstoffen eller at forpagte noget mere jord, hvis det er det, vi ønsker.

Lagerkapaciteten på Aagaard blev senest udvidet i 2004 med et planlager til cirka 2,1 millioner kroner. Beslutningen om at bygge lageret blev truffet efter, at kornpriserne var steget meget i nogle år.

Når kornet er blevet læsset af på risten, føres det ind i lageret, hvor det tørres nedefra af luft, der presses op gennem riste i gulvet fra en trykreguleret gang langs bygningens ene facade.

Kornprisen er jokeren, for den svinger hen over året og fra år til år. Et læs korn i juli kan blive meget dyrt, så det sidste læs inden høst skal gerne købes hjem i juni

Michael Møller, landmand

Begge tjener på handelen

Det er selvfølgelig op til Michael Møller selv at sætte den pris, han vil betale naboerne for kornet. Men han har gjort dette meget enkelt.

- Jeg betaler det samme som foderstoffen. Er den gældende pris for byg 105 kroner hos foderstoffen, betaler jeg det samme. På den måde har jeg en rimelig garanti for, at mine leverandører gerne vil handle med mig igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi bekræfter prisen via SMS, så der ikke er noget at misforstå. Hele ordningen bygger på tillid og godt naboskab.

Logikken er, at det er bedre at få 105 kroner af Michael Møller end at få den samme pris af foderstoffen. Michael Møller opkræver nemlig ingen tillæg for rensning og tørring. Disse tillæg ville i givet fald skulle trækkes fra prisen på de 105 kroner.

Skulle Michael Møller købe det samme korn hos foderstoffen, ville han skønsmæsigt skulle betale 115 kroner pr. hektokilo for et læs renset og tørret korn.

Spørgsmålet er så, om ikke Michael Møller snyder sig selv, fordi han ikke tager betaling for rensning og tørring af det korn, han køber af naboerne?

- Nej, egentlig ikke, for oftest er kornet så rent og tørt, at jeg ikke får nogle omkostninger, siger Michael Møller og tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I øvrigt tilbyder jeg den samme pris til alle. Vi måler vandprocenten manuelt, og der vejes ned til et vandindhold på 15 procent. Kommer der en med et læs på ti tons med et vandindhold på 18, så vejes læsset ned til, hvad der svarer til 15 procent.

rich-media-10
I følge Nicolai Skjoldemose Johansen fra rådgivningsfirmaet Agromarkets er der store forskelle på de priser som foderstoffirmaerne betaler. Foto: Jess Ulrik Verge.

Store forskelle på priser

I følge Nicolai Skjoldemose Johansen fra rådgivningsfirmaet Agromarkets er der store forskelle på de priser, som foderstoffirmaerne betaler. Hans anbefaling er derfor, at man tænker over, hvilket foderstoffirma man handler med, men også at man bør overveje et alternativ til foderstoffen, nemlig at handle med naboen.

Under et indlæg til Patriotisk Selskabs økonomikonference sidste år nævnte han som eksempel et læs foderhvede på 35 tons læsset på en lastbil. Kornet indeholder 2,6 procent urenheder og 16,9 procent vand. Det har en rumvægt på 76 kg/hl. Proteinprocenten er på 10,5, og der tages én enkelt analyse af hveden.

- Spørgsmålet er, hvad fradragene er ved de forskellige foderstofvirksomheder for et sådant læs. Som regel er vi gode til at huske kontraktprisen. Men det er jo også vigtigt at holde øje med, hvad der i sidste ende kommer ind på bankkontoen, når fradragene er trukket fra, sagde Nicolai Skjoldemose Johansen.

Hans eksempel viste, at det dyreste foderstoffirma opkrævede 15 kroner pr. hektokilo i omkostninger. Det billigste opkrævede 10,69 kroner i omkostninger. Altså en forskel på 1500 kroner, hvilket svarer til 288 kroner pr. hektar regnet på baggrund af gennemsnitsudbyttet for 2018.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forskel på 20 kroner

- Dette er opnået ved blot at vælge den rigtige foderstofvirksomhed med de mest lukrative fradrag, sagde Nicolai Skjoldemose Johansen og påpegede, at økonomien selvfølgelig også er bundet op på, hvor mange kilometer man skal køre, og om man selv kan transportere læsset.

I følge Nicolai Skjoldemose Johansens eksempel, skulle sælgeren betale i alt 7000 kroner i fradrag og endte med at få 89 kroner pr. hektokilo, hvilket er 20 kroner under den forhandlede kontraktpris på 109 kroner.

Og det er på denne baggrund, at Nicolai Skjoldemose Johansen påpeger, at der kan være penge i at finde et alternativ til foderstofselskabet.

- Måske kunne man have kørt læsset op til naboen og fået alle 109 kroner i stedet for kun 89 kroner for alle 35 ton. Begge parter ville have tjent penge, for i dette tilfælde skulle den købende nabo have betalt mellem 128 og 131 kroner hos foderstoffen og ville altså have tjent omkring 19 kroner ved at købe af naboen.