Dansk undersøgelse viser, at APP virus kan påvises hos grise med rystesyge, men kan grisene behandles?

Rystesyge er almindeligt kendt og rammer typisk pattegrise lige efter fødslen. Hvorfor grisene får rystesyge, er endnu ikke endeligt bekræftet, og medicinsk behandling er heller ikke mulig. Der findes ingen vaccine eller medicin, der kan afhjælpe problemet med rystesyge i besætningerne. Men nu viser en ny undersøgelse fra SEGES Svineproduktion, at Atypisk Porcine Pestivirus (APPV) altid kan findes i rystegrise, hvilket kan give håb om forebyggende tiltag mod rystesyge.

Alle grise med rystesyge havde APPV i blodet

Det vil være smart, at poltene smittes med APPV i god tid, inden de skal løbes, så de ikke bliver smittet under drægtigheden

Lise-Lotte Pedersen, dyrlæge

En Seges undersøgelse blev lavet i 10 uafhængige besætninger, som havde rystegrise. Antallet af rystesyge varierede fra få kuld til, at næsten alle gyltekuld i besætningen blev ramt. De kliniske symptomer forsvandt inden fravænning. Rystesyge blev opfattet som en periodisk udfordring i alle de ramte besætninger. I de tilfælde, hvor pattegrisene ryster så meget, at de har svært ved at die, ses en forhøjet dødelighed.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

APPV blev påvist i alle 55 undersøgte grise med rystesyge fra ti case-besætninger. I fem besætninger uden rystegrise blev APPV påvist i én af 25 undersøgte grise fra fem kontrolbesætninger. I en besætning med sporadisk forekomst af rystegrise blev APPV påvist i tre ud af fem pattegrise uden rystesyge.

Teorien er, at når en gris bliver smittet i fostertilstanden med APPV via soen, så bliver grisens nerver ikke "isoleret" korrekt. Men hvis soen har dannet antistoffer og bekæmpet virusinfektionen, vil dens grise sandsynligvis ikke udvikle rystesyge.

Kun APPV fra soen giver rystesyge

Kasper Pedersen er dyrlægestuderende og har været ansvarlig for undersøgelsen af rystesyge for Seges Svineproduktion.

- Rystesyge udvikles kun, når grisen har fået APPV smitten fra soen. Selv om pattegrisene smitter hinanden med APPV, så ser det ikke ud til at udløse rystesyge, siger Kasper Pedersen. Han forklarer, at rystesyge næsten altid optræder hos gyltekuld, hvilket tyder på, at avlsdyrene danner en livslang immunitet overfor APPV efter smitte. Undersøgelserne viser, at virus optræder i blodet på grisene i relativt lang tid efter smitten.

Se videoen med Kasper Pedersen og rystegrise på hyo.dk

Sørg for tidlig immunisering af polte

Lise-Lotte Pedersen er dyrlæge hos Porcus og kommer rundt i mange besætninger. Hun fokuserer på, at studiet indikerer, at det er smitte under drægtigheden, der er problemet.

- Noget tyder på, at grisene udskiller virus helt frem til slagtning. Derfor kan det være en mulighed at lade poltene komme i kontakt med nogle store grise, der har haft rystesyge, for at immunisere dyrene før drægtighed, siger Lise-Lotte Pedersen. Hun henviser dog til, at der ikke er praktiske erfaringer med tidlig immunisering, men at studiet antyder, at det er en praktisk mulighed for at undgå rystegrise.

- Har man mulighed for det, vil det være smart, at poltene smittes i god tid, inden de skal løbes, så de ikke bliver smittet under drægtigheden. Der findes ikke en vaccine mod APPV, så derfor kunne en mulighed være at skabe immunitet mellem grisene. Det kan man opnå ved at sætte en gris, der har haft rystesyge, ind til de unge polte, anbefaler dyrlægen og tilføjer, at det dog kommer an på besætningens generelle sundhedsstatus.

Mærk dine rystegrise

Dyrlægen anbefaler at mærke rystegrisene op, så man kan bruge dem til immunisering af polte, hvis besætningsdyrlægen finder det forsvarligt.

- Hvis man bøvler med PRRS, ja så er det ikke hensigtsmæssigt at blande grise på den måde. Men prøv at mærke rystegrisene op, for eksempel med et øremærke i en anden farve, og brug den viden vi har fået til, om muligt, at immunisere dine polte tidligt, siger Lise-Lotte Pedersen, der af og til kommer i besætninger med rystegrise. Hun oplever, at rystesyge kan opstå i forbindelse med stress, flytninger og komme i kølvandet på andre virusinfektioner.

- Da der også kan findes APPV i besætninger, der kun sporadisk oplever rystesyge, kan man ikke med sikkerhed sige, at det er APPV, der er skyld i rystesyge i jeres besætning. Rystesyge kan også skyldes andre virusinfektioner, slutter dyrlægen af.

Mykotoksiner menes at udløse rystesyge

Alexandra Weaver er global mykotoksinekspert hos Alltech og har en ph.d indenfor svineernæring. Hun vil gerne gøre det klart, at rystegrise kan komme af mange ting.

- Mykotoksiner kan være en udløsende faktor for udvikling af rystegrise, men der er mange andre ting, der spiller ind, blandt andet genetik, virus og lokale forhold på gården. Den eneste måde at finde ud af, om grisene er under mykotoksin-stress er at analysere foderet for mykotoksiner, siger Alexandra Weaver. Hun forklarer, at én af de mykotoksiner Alltech har fokus på, hvis bedriften har rystegrise og svømmere, er zearalenon. Grunden er, at toksinet ligner østrogen og derfor spiller en rolle i reproduktion og fosterudvikling.

- Udover zearalenon findes der flere mykotoksiner produceret af Aspergillus og Penicillin svampe, der formodentlig kan give symptomer som rystegrise. Disse toksiner er kendt som neurotoksiner og går ind og forstyrrer nerver og muskler. Det gælder blandt andet aflatoksin, roquefortine C, penitrem A og verruculogen.

Ryste-toksiner i 18 procent foderprøver

Ovennævnte mykotoksiner dannes under en række forskellige forhold afhængig af svampen, og hvordan kornet dyrkes og lagres. Zearalenon dannes som regel i marken. Aflatoksin kan dannes både i marken og på lageret. Men de øvrige som roquefortine C og verruculogen dannes typisk under lagring.

Alexandra Weaver har kigget på data fra Alltech 37+ analyser fra Danmark. Her testes for op til 54 forskellige mykotoksiner. I 100 kornprøver blev der fundet zearalenon i 12 procent, og verruculogen i to procent af prøverne. I 22 foderprøver af dansk færdigfoder til svin, blev der fundet zearalenon i cirka 18 procent og verruculogen i fem procent af prøverne.

Mykotoksineksperten fra USA fremhæver, at mykotoksiner også spiller en stor rolle, når det gælder tarmsundhed og immunforsvar.