Dødeligheden i farestalden er faldet, hvilket også var sidste chance for konsulenten, der har haft sidste besøg i forbindelse med projekt PattegriseLIV.

Endnu et lærerigt konsulentbesøg blev afholdt i PattegriseLIV 2.0 i starten af maj måned. Det har været en dejlig april måned i farestalden. Det var rart endelig at kunne sige, at det er gået helt vildt godt. Dødeligheden havde været på omkring 10 procent i gennemsnit i fem uger, og der var minimal benproblemer ved de store pattegrise.

En af de store ting, vi har lavet om for cirka fem uger siden, er, at rokere lidt rundt på medarbejderne. Min egen artikel om at udnytte medarbejdernes bedste egenskaber gav stof til eftertanke.

Min egen artikel om at udnytte medarbejdernes bedste egenskaber gav stof til eftertanke

Henriette L. Hansen, Aagaard

Omrokering af medarbejdere gav gennembrud

Efter fire uger med en dødelighed på over 13 procent var vi nødt til at gøre noget anderledes.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Vores fremgangsmåde blev, at jeg selv blev sat ind i stalden med nyfødte grise. Hver dag står jeg for faringer, kuldudjævning og pasning af søer og pattegrise i et ugehold fra mandag til fredag. Altså til de ældste, der er født lørdag, er cirka seks dage gamle. Fra mandag til fredag passer Nataliya medium-grisene, altså de grise, der er omkring seks til 12 dage gamle. Hun har samtidig ansvaret for resten af de store grise, selv om det tit er en anden, der kigger de store igennem.

Faste opgaver giver ro og overblik

Det går bare vildt godt. De sidste fire uger har vi ligget på lige omkring 10 procent døde pattegrise. Det har også givet en stor ro, at alle ved, hvad de skal hver dag, og hvem der står for hvad. Jeg har styr på, hvilke søer, der er lidt dårlige, som jeg ugen efter giver videre til Nataliya. Nataliya har helt styr på hvilke hold, der skal holdes lidt mere øje med. Hun har samtidig en imponerende hukommelse, og kan fortælle hvilke søer, der vil være gode til andentrins ammesøer.

Udfordringer ved afløsning

Ulempen ved dette system er i mine øjne desværre lidt stor. Vi vil ikke længere kunne dække hinanden ind ved fridage og ferie så godt som før. Ved at skifte pasning fra nyfødte i fire uger og derefter de store grise i fire uger, så holder man helt naturligt øjnene lidt mere skarpe på, hvad man skal kigge efter. De tre andre medarbejdere var også inde og hjælpe mere dengang. Nu er det kun hver tredje weekend, de selv står for faringerne. Men vi kører nu det nye system i et godt stykke tid.

Vi må evaluere senere, hvis nu dødeligheden ændrer sig, eller en medarbejder kører træt i rutinen.

Vemodigt afsked med konsulenten

Det gav os lidt et chok og en sørgelig følelse i kroppen, da konsulenten til slut meddelte, at det var sidste konsulentbesøg i forbindelse med PattegriseLiv. Der meldte sig en masse spørgsmål fra os såsom - hvem skal nu holde øje med, om vi gør det godt nok? og - hvordan skal vi så blive bedre? Efter det første chok havde fortaget sig, blev vi dog straks mere fattede og spurgte meget mere seriøst ind til, hvor afskedskagen var henne? Selvom det var en lettere vemodig anledning, så kræver det selvfølgelig kage. Men det må vi have til gode.

Hvad så nu?

Projektet er ikke helt slut endnu. Vi vil holde kontakten med konsulenten telefonisk og på mail, og ellers gælder det bare om at fortsætte det gode arbejde, nu når vi er kommet godt ind i foråret. Vi har lidt udfordringer med vores ammesøer. Her ser mange af grisene sultne ud efter kun to dage. Selvom soen fint accepterer grisene ved flytning og ganske hurtigt smider sig på siden og giver mælk, så er der stadig grise, der skal flyttes lidt rundt efter anden dag ved soen. Derudover er vi nødt til at bytte hele hold ved omtrent to ud af 10 ammesøer, fordi malkningen er gået helt i stå.

Nu ser jeg frem til, at staldskolen starter igen, og så skulle der forhåbentligt også være et afslutningsmøde senere på året.

Lidt nyt design i stalden

En gang imellem får min chef en god ide, som vi ikke lige selv var kommet i tanke om. Men det kan være en stor hjælper i det daglige. Han har blandt andet bygget en indkøbsvogn om til at kunne holde flasker, sprøjter til sæbe og desinfektion ved staldvask, så man ikke skal gå frem og tilbage mange gange for at hente til, man har glemt. Han er også kommet med en elektrisk klipsemaskine, så undertegnede ikke får gigt i fingrene af at sidde og klipse 110 so tavler op hver uge.

Ilse Jacobsen i farestalden

Sidste nye er en hvid tøjklemme fra Ilse Jacobsen, som kan købes i Rema 1000 eller direkte ved Ilse Jacobsen. Jeg ved, at der er mange medarbejdere i svinebesætninger der bruger tøjklemmer til at hænge tavler op på en wire. Så der er er nok mange, der vil kunne se en fordel i denne type klemme. Den har nemlig ingen fjeder. Den er lavet af ren plast og skulle kunne holde til vask og sollys. Om den holder til ammoniakluften i stalden, vil blive spændende at teste. Indtil videre har min chef fået en kasse med 600 styk, der skal sættes op i farestalden. Hvis den viser sig at kunne holde meget længere end den traditionelle tøjklemme, kan man jo håbe, de laver den i lille format og i flere farver, så man kan bruge den til kastrations-systemet.