Dansk forskning viser, at op til et halvt kg halm pr. gris pr. dag øger foderoptagelse og tilvækst hos slagtesvin

Vi ved at halm øger dyrevelfærden, men der har hersket tvivl om, hvad halm har betydet for grisenes tilvækst under konventionelle vilkår. Det har danske forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet undersøgt, og resultaterne er positive.

Den gennemsnitlige daglige tilvækst ved tildeling af hvedehalm var signifikant bedre og gav 8,1 gram tilvækst pr. 100 gram halm dagligt. Det resulterede i 40 gram højere daglig tilvækt ved tildeling af et halvt kg halm sammenlignet med 10 gram halm pr. gris pr. dag. Foderudnyttelsen blev ikke påvirket af halm, den havde endda en tendens til at være højere med stigende mængder halm. Jo mere halm, desto højere var den daglige vægtøgning op til 500 gram halm pr. gris pr. dag.

Halm ikke kun er til besvær, det øger tilvæksten og mavesundheden hos grisene

Halm stimulerer mikroflora og foderindtag

Da næringsværdien af halm betragtes som minimal, skyldes resultatet sandsynligvis forbedret mave- og tarmsundhed fra halmen og et øget foderindtag på grund af øget stimulering af grisen og dens velfærd.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Lidt har også ret - når det gælder halm

Lene Juul Pedersen er professor ved Institut for husdyrvidenskab ved AU, og har været med til at lave undersøgelsen, som foregik på Foulum. Resultatet er en del af et større projekt, hvor der blev kigget på halebid, mavesundhed og tilvækst hos grise opstaldet på konventionelle vilkår. Kontrolgruppen fik 10 gram halm og en træpind, som beskæftigelse.

- Budskabet fra undersøgelsen må være at halm ikke kun er til besvær, det øger rent faktisk tilvæksten og mavesundheden hos grisene. Det var betydelige mængder halm, grisene fik, men selv ved små mængder, som 80 gram pr gris, kunne vi se en forbedring af tilvækst og mavesundhed, siger Lene Juul Pedersen. Hun fremhæver, at hos visse aldersgrupper kunne hun se, at når grisene havde halm på gulvet det meste af døgnet, ved 200 gram halm pr gris pr dag, så var der næsten maksimal effekt og kurven for mavesår stagnerede.

150 gram halm pr dag halverer halebid

Lene Juul Pedersen nævner en anden undersøgelse, der også handler om blandt andet halm. Det er et projekt, hvor der blev kigget på grise med både hele haler og kuperede haler. Stier med slagtesvin med hele haler havde 4,32 gange større risiko for haleskader, sammenlignet med stier, hvor grisene havde kuperede haler. I stier hvor der blev tildelt 150 gram halm pr gris pr dag blev risikoen for halbid halveret. Her var der 2,22 gange større risiko for haleskader hos grisene med hele haler. Effekten af halekupering var dog større end effekten af halm i stierne. I samme undersøgelse blev der kigget på grisenes pladsforhold. Om grisene havde 0,73 m2 pr gris eller 1,21 m2 pr gris havde i dette forsøg ingen signifikant effekt på halebid.

Søer kan også have glæde af halmfibre

Halm indeholder lignocellulose, som er en fællesbetegnelse for de ufordøjelige fibre cellulose, lignin og hemicellulose. En afprøvning foretaget af Agromed i Østrig har vist, at et standardiseret produkt med lignocelllulose også kan hjælpe farende søer. De mener at fibrene kan forkorte søernes faringsforløb, så pattegrisene bliver født i gennemsnit tre minutter hurtigere.

Agromed har fundet at deres produkt Opticell har forkortet faringerne hos en østrigsk svineproducent mere end 62 minutter sammenlignet med kontrolgruppen der ikke fik ekstra fibre. De mener desuden at den reducerede faringslængde har medført en stigning i antallet af levendefødte 16,7 til 17,6 pr kuld. En stigning fra 88,8 til 95,1 procent. Resultaterne var dog ikke statistisk sikre.

Forbedrer tarmindhold og struktur

Firmaet forklarer forkortet faringstid og stigningen i levendefødte med lignocellulosens evne til at forbedre soens tarmaktivitet omkring faring. Lignocellulose indeholder mange uopløselige fibre og er meget forskellig fra andre fibertyper blandt andet i gæringsevne. Fysisk vil lignocellulose forbedre tarmindholdets struktur og den peristaltiske aktivitet af tarmen. Den fermenterbare del af fibrene vil resultere i dannelse af mælkesyre og smørsyre. Smørsyre er en værdifuld energikilde for tarmcellerne.