Generelt er vaccination med til at mindske sygdom og øge sundhed og trivsel hos dyrene. Det er blandt hovedårsagerne til at vi vaccinerer - hvad enten det er søer, polte eller smågrise.
Når der i en besætning iværksættes vaccination imod enten PCV2, Mycoplasma eller begge dele beror det ofte på forudgående diagnostik foretaget af besætningsdyrlægen, med konklusion om at det kan svare sig at iværksætte vaccination. I andre tilfælde kan det dog også være et krav fra aftagerens side at grisene er vaccineret inden modtagelse. Det vil især gælde for PCV2.