Det kan dog blive noget langhåret, når der blæser den ene artikel ud efter den anden om melorme, muslinger og andre alternative proteinkilder. Dette selvom at vi ikke kan bruge proteinkilderne nu - og ej heller om to til fem år. Hvordan kan det så være at vi bliver mødt af pressemateriale, der lyder som om at produktet allerede står klar på hylderne til brug. Jeg har oplevet det samme på plantesiden, hvor der skrives og skrives om præcisionsjordbrug. Det lyder næsten som om, at man som landmand er den eneste i hele Danmark, der ikke er kommet i gang med det endnu, men i virkeligheden famles der stadig mange steder både ude hos forhandlerne og rådgiverne.

Proteinproduktion som nyt forretningsben

Alternative proteinkilder er noget vi er dykket en del ned i her på Kallestrupgaard. Allerede tilbage i 2010 regnede vi på at investere i en farm med produktion af eksotiske svampe. Tanken var at spildprodukterne fra produktionen kunne bruges til fodring af vores slagtesvin. De sidste par år har vi set på flere muligheder for på en eller anden måde at komme i gang med egenproduktion af proteiner til grisene. Vores mål har været at opnå en 100 procent selvforsyningsgrad på korndelen og det ville derfor give god mening at tage proteindelen med også, hvis det var muligt. Samtidig kunne denne proteinproduktion eventuelt tænkes ind som et nyt ben i forretningen ud over svine- og planteproduktionen på ejendommen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Netværket for alternative proteinkilder

Jeg er med i INBIOM-netværket som rummer blandt andet et insektnetværk og et netværk for græsprotein. På INBIOMs hjemmeside står der følgende om netværket:

"INBIOM skal være katalysator for innovativ udvikling af ny teknologi, nye produkter og virksomheder med udgangspunkt i bioressourcer, så vi sikrer, at Danmark bliver blandt de førende nationer inden for den biobaserede økonomi."

Netværket rummer en masse kompetente personer og spændende projekter, men konklusionen som landmand er, at der er rigtig lang vej fra forskningen til at proteinet lander i vores foderanlæg på gården. Eksempelvis er det ikke lovligt at fodre grise med insektproteiner. Derudover mangler der stadig rigtig megen viden om alt fra opdræt til produktionsudstyr.

Lang vej igen før proteinerne rammer stalden

Konklusionerne fra indledende projekter er ofte den samme. Der kommer til at gå lang tid før for eksempel muslingemel rammer staldene. Der skal først findes specialister, sammensættes foderrecepter, sikres afsætningskanaler og så videre. Produktionen skal desuden have et vist omfang før foderstofferne tager det ind i deres sortiment. Derefter skal landmændene overbevises om at grisene vil æde foderet. Prisen skal være den helt rigtige og det vil sige være lavere end soja. Ja, også skal grisene slutteligt æde foderet uden nedsat ædelyst. Det er godt nok mange punkter, der skal indfries.

SuperGrassPork er lige på trapperne med græsprotein

Seges skrev for nyligt: "Det store forskningsprojekt, SuperGrassPork, har nået en vigtig milepæl". Projektet undersøger, om det er muligt at fodre grise med græsprotein udvundet ved bioraffinering. Projektleder for SuperGrassPork, Erik Fog, som er landskonsulent ved Seges Økologi Innovation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Grisene vil gerne æde foderet, selv når der er tilsat relativt meget græsprotein. Dermed er der nået et afgørende resultat i arbejdet med at finde bæredygtige alternativer til importeret sojaprotein.

Der bliver heldigvis skrevet at det skal undersøges om græsprotein kan bruges til foder. Det er godt. Men hvordan kan det være, at der skrives så meget om alt det her nye, hvor det næsten lyder som at vi kan købe det hos den lokale foderstof i morgen. Det er der en god forklaring på.

Nye forskningsmidler kræver kommunikation

Flere forskningsmidler som blandt andet universiteterne får tildelt, er igennem en screening før projektet godkendes. Der laves en projektplan der inkluderer flere projektetaper og nogle leverancer. En leverance kunne være at en testperiode med forsøgsværter er afsluttet og på baggrund af erfaringerne skal der udarbejdes formidlingsmateriale. Dette er ofte artikler, der deles i diverse fagmagasiner, på universitetets hjemmeside og måske som brochurer. Det er simpelthen en del af pakken, hvis man vil have penge til projekter. Disse krav er altså en af grundene til at landbrugets medier deler mange, lad mig kalde det, pseudonyheder.

Opslagsværk til alternative proteinkilder

Min opfordring vil derfor være, at der langt tydeligere oplyses en realistisk tidshorisont for, hvornår en given proteinkilde vil kunne tages i brug ude på bedrifterne. Det kan med fordel oplyses direkte i artiklerne eller eventuelt som et online opslagsværk på Svineproduktion.dk. På den måde vil landmændene langt hurtigere kunne afkode om nyheden er relevant for deres bedrift her og nu, eller det blot er en betalt projektartikel om et produkt i udviklingsstadiet.