Undersøgelser lavet af Hipra tyder på at mange pattegrise ikke får tilstrækkelig råmælk til at beskytte dem mod sygdomme og infektioner.

Ved hjælp af blodprøver, der analyseres for antistoffer, kan optagelsen af råmælk estimeres hos helt unge grise. Test af 245 kuld hos 21 besætninger tyder på at 10 procent af pattegrisene ikke har et tilstrækkeligt højt indhold af antistoffer til at dække grisene mod sygdomme og infektioner. Blodprøverne er taget på mellemstore pattegrise, de mindste er udelukket fra undersøgelsen, derfor må det antages at antallet af pattegrise der ikke får råmælk nok, er endnu større end 10 procent.

Fødes uden immunforsvar og energi

Optagelse af råmælk fra soen er helt essentielt for grisenes overlevelse og helbred. Nyfødte grise er afhængige af energirig råmælk fra soen, da de er født med begrænsede glykogendepoter. Desuden er grisene født uden antistoffer, så deres immunforsvar afhænger af, hvor mange antistoffer de optager med råmælken de første 24 timer af deres liv. Optagelsen af råmælk afhænger af både soen, og pattegrisenes evne til at kæmpe sig til patterne og få det første, livgivende mælk. Evnen til at danne råmælk er meget forskellig hos de enkelte søer. Produktionen og kvaliteten af råmælk er påvirket af blandt andet ernæring, genetik, management, miljø, sundhed, vaccinationer, faringsforløb og så videre.

Den bedste råmælk er soens første

De sidste dage før faring kan der malkes en tynd væske ud af patterne. Først 12 timer før faring ligner mælken rigtig mælk. Råmælken indeholder antistoffer imod de fremmede smitstoffer som soen har været udsat for i sit liv. Antistofferne beskytter pattegrisene mod de sygdomme og bakterier der er i grisenes nærmiljø.

[...]

Få fuld adgang med det samme

Opret dit abonnement her

Allerede abonnent? Log ind