Hyo har besøgt Mogensgaard ved Søndervig, her er arbejdssproget engelsk. Det er bestemt ikke på grund af globalt snobberi eller avancerede engelske titler, engelsk er med til at få alle til at føle sig som et team.
- Det er vigtigt for os, at alle er lige, og det hjælper engelsk os med. Det er et fremmedsprog for os alle, og derfor står vi samme sted fra start, når vi kommunikerer på engelsk. Ingen af os behersker det perfekt, men alle forstår og snakker det, forklarer Asger Krogsgaard efter mandagsmødet, hvor han har rost sine ansatte.
- We have a record on Mogensgaard. 19 livingborn by the sows, and 15,7 weaned, that is fantastic, meddeler Asger Krogsgaard til alle ansatte som er samlet til morgenmad. Møder med personalet foregår på engelsk, og det er også arbejdssproget til hverdag.
Selv om de udenlandske medarbejdere på Mogensgaard får tilbudt danskundervisning, er arbejdssproget engelsk, og det bliver der ikke sådan lige lavet om på. Det er derfor et krav til de ansatte, at de kan engelsk, så de kan begå sig. Det er ikke sikkert, de får lært dansk, mens de er under uddannelse., men de udenlandske medarbejdere, der bliver her i landet, lærer dansk, når de køber hus og stifter familie, har Asger Krogsgaard erfaret.
Inspiration fra udlandet
Asger og Dorthe Krogsgaard har 20 ansatte, over halvdelen er fra udlandet. Fem er elever under landbrugsuddannelse. Dertil kommer 2-3 skoledrenge- og piger der hjælper til i ferier og weekendvagter. Ægteparret har haft udenlandske medarbejdere siden midt i 90 érne.
- Jeg har selv været ude at rejse og arbejdet på landbrugsbedrifter i Canada, og det giver værdi at opleve verden, derfor åbner vi døren for udenlandsk arbejdskraft. Det giver et internationalt netværk og ny inspiration, siger Asger Krogsgaard. Han mener, at det er vigtigt ikke kun at tale om det faglige med medarbejderne, men også at snakke om deres traditioner omkring højtider og sammenkomster.
- Som arbejdsgiver skal vi have tid til at spørge ind til hinanden også det personlige. På mandagsmødet bliver der tit taget emner op, der går lidt ud over det faglige. Det kan være hvordan man fejrer jul eller om der holdes høstfest.
Vigtig med uddannelse
Alle medarbejdere skal have en dansk landmandsuddannelse på Mogensgaard, den kan de få mens de arbejder her.
- Det får de på et to-årigt forløb på Grindsted landbrugsskole, hvor eleverne får en landbrugsassistent-uddannelse, så kan de gå videre til driftsleder, hvis de vil. Det kan være lidt svært for dem at forstå, at de får løn under skoleopholdet, men når først det er på plads, ja så har jeg indtryk af, at de får stor glæde af skoleopholdet, forklarer Asger Krogsgaard. Det er Dorthe Krogsgaard, der har kontakten til Grindsted Landbrugsskole, som har skabt en engelsksproget linje til udenlandske elever. Cirka halvdelen af eleverne på Mogensgaard bliver fastansat og får efterhånden mere ansvar. I uddannelsesperioden er eleverne med i alle stalde og lærer både at passe søer, smågrise og slagtesvin.
Danske drenge vil have traktortid
Svineproducenten, der både er i bestyrelsen i Landbrug og Fødevarer og Danish Crown, har fundet ud af, at de danske drenge har det bedst med at komme lidt ud af stalden hver dag. Derfor er arbejdsdagen delt op og starter med staldarbejde, men slutter med arbejde udendørs med transport, vedligehold og lignende.
- Danske og rumænske elever er lidt forskellige. De udenlandske er ældre, og de er kommet her op til Danmark for at tjene penge. Det giver en lidt anden indstilling. De danske knægte trives ikke ved 100 procent staldarbejde, derfor finder vi nogle timer til dem udenfor på traktoren eller i laden.
Alle arbejdsrelaterede opgaver tager teamlederen sig af, men de mere personlige ting kommer personalet med til Asger eller Dorthe.
Telefonerne er altid åbne
Mange af medarbejderne bor sammen i huse tæt ved bedrifterne. Asger og Dorthe gør meget ud af at matche medarbejderne, så de har de bedst mulige forhold også efter arbejde.
- Vi har meget fokus på, at vores folk skal fungere godt sammen og have det godt i fællesskabet. Hvis de ikke trives, så bliver de spurgt, om de vil flyttes, siger Asger. I den første tid, for med en ny udenlandsk ansat, fungerer Dorthe Krogsgaard nærmest som en rugemor. Der er medarbejdersamtaler hver tredje måned og med eleverne er der samtale første gang efter 1,5 måned.
- Vores telefoner er altid åbne, vi er altid parat til at stille op, hvis det brænder på. Når man har udenlandske arbejdere, er det vigtigt at have styr på de helt praktiske dagligdags ting, der skal være i orden, når man starter på job i Danmark. Det kan for eksempel være det, at få e-boks op at køre på computeren, siger Asger Krogsgaard.
Stærke og svage sider i ledelsen
Ledelsesgruppen på Mogensgaard består at Dorthe og Asger Krogsgaard samt de tre teamledere på sohold, bacon (slagtesvin) og mark. Alle har fået lavet DisC-profiler og analyser, hvilket har fået dem til frit at tale om både svage og stærke sider.
- Det er nu blevet OK at tale om hinandens stærke og svage sider. Så kan vi andre byde ind, med det vi er gode til, når den svage side udfordres, siger Asger.
Teamlederne har alle ansvar for både budgetlægning, opfølgning og godkendelse af fakturaer. Desuden har teamlederne i staldene ansvar for dyr og medarbejdere på de forskellige ejendomme, og de skal have styr på foderproduktion og indkøb.
Alle arbejdsplaner laves i samarbejde med teamlederen.
- Lige nu er alle vores teamledere danskere, men de kunne lige så godt være udenlandske. De er fuldt ud lige så dygtige medarbejdere, som de danske, siger Asger Krogsgaard.
Kom foran med rekruttering
Der er ingen tvivl om, at de danske elever rekrutteres via de skoledrenge og piger, der hjælper til i weekender og ferier.
- Vi holder meget af vores fritidsjobbere. Det er friske piger og drenge fra 8. og 9. klasser. Lige nu har vi én elev, der er startede her som skoledreng. Ellers prøver vi at være i god tid ude med at søge folk. På den måde kan vores udenlandske medarbejdere prikke en bekendt ud derhjemme, som så kan komme op og prøve at arbejde her, og se om det er noget, fortæller Asger Krogsgaard. Han tror ikke på de store kulturforskelle. Men har meget fokus på at dem der hverver, ikke kommer til at arbejde sammen med de nye, så der ikke opstår et hierarki hjemmefra. Mogensgaard har også haft medarbejdere udenfor EU fra Ukraine, men de er valgt fra på grund af det store papirarbejde. Det er nemmere, når alle kommer fra EU.
Praktisk dansk på Holmsland
Dorthe Krogsgaard har været med til at få danskundervisning til at køre lokalt. Her er der en alternativ indgang til undervisningen, som foregår forskellige steder i området. En aften er de hos købmanden, en anden på biblioteket, en tredje i idrætshallen og så videre.
- Selv om vi taler engelsk i stalden, så skal vores folk lære dansk, syntes vi. Dorthe har været med til at få engageret pensionerede lærere til at undervise hver mandag aften. Det er en god måde at lære medarbejderne lokalområdet og byen at kende, forklarer Asger Krogsgaard.
Netop kontakten til lokallivet lægger ægteparret meget på sinde, de har en facebookside (Mogensgaard), som især markfolkene gør meget ud af at opdatere. Desuden har Mogensgaard en pølsevogn, der lejes ud til lokale arrangementer, hvor Dorthe og Asger gerne svinger hotdogs over disken, når de har tid.
Teams giver god organisation
Morten Schelde Jensen står for det ene so-anlæg. Han har været ansat i 1,5 år, er 25 år gammel og agrarøkonom fra Vejlby. Sammen med fire andre står han for farestalden med 1200 søer.
- Det er rigtig spændende arbejde her på stedet. Der sker altid noget. Nu er det gang i byggeriet, og vi får lov til at spille ind med vores ønsker til en ny stald, siger Morten Schelde Jensen. Han skal hjem og overtage forældrenes bedrift. Her på Mogensgaard samler han dog erfaring et par år endnu. Han mener, at opbygningen i teams giver en god organisationsstruktur. De udenlandske kolleger er han glad for, når først de slipper tanken om topstyring.
- De skal lige turde at tænke selv, det skal vi lære dem, og når de tør det, så går det rigtig godt, siger Morten Schelde Jensen.
Hyo møder også Diana på 23 år fra Rumænien, som netop er blevet færdiguddannet landbrugsassistent, og som gerne vil blive i Danmark. Førsteårs-eleven Jacob, har haft fritidsjob på Mogensgaard og hjælper Diana med at behandle pattegrise.
Det vigtigste er at blive accepteret
En af de erfarne udenlandske medarbejdere er Irena fra Slovenien. Hun har arbejdet med svin i 32 år, de sidste 16 år i Danmark på Mogensgaard. Hun mener, at der er stor forskel på arbejdet i stalden i Slovenien og her i Danmark.
- Det er nemmere at arbejde her i Danmark. Her er der ikke så mange kontorfolk, der blander sig. Vi må improvisere hver dag i stalden, derfor hjælper det ikke, hvis vi skal have godkendelse fra et kontor, siger Irena. Hun står for insemineringer og avl, og det nylige udbrud af PRRS på den anden so-ejendom har givet store udfordringer. Hun trives når der er udfordringer og giver et godt råd til sine udenlandske kolleger.
- Det vigtigste er, at man kommer til Danmark med et åbent sind, er positiv, og i stand til at sætte sig ind i dyrenes ve og vel. Selv om man kommer her op for at tjene penge, så skal man stadig have følelser for dyrene. Irena siger selv, at hun er en speciel dame. Men på Mogensgaard er hun blevet accepteret for den hun er, og her er der ikke er nogen, som har prøvet at lave hende om.
