Ny, dansk forskning viser, at op til et halvt kg halm pr. gris pr. dag øger foderoptagelse og tilvækst hos slagtesvin

Vi ved at halm øger dyrevelfærden, men der har hersket tvivl om, hvad halm har betydet for grisenes tilvækst under konventionelle vilkår. Det har danske forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet undersøgt, og resultaterne er positive.

Den gennemsnitlige daglige tilvækst ved tildeling af hvedehalm var signifikant bedre og gav 8,1 gram tilvækst pr. 100 gram halm dagligt. Det resulterede i 40 gram højere daglig tilvækt ved tildeling af et halvt kg halm sammenlignet med 10 gram halm pr. gris pr. dag. Foderudnyttelsen blev ikke påvirket af halm, den havde endda en tendens til at være højere med stigende mængder halm. Jo mere halm, desto højere var den daglige vægtøgning op til 500 gram halm pr. gris pr. dag.

Halm stimulerer mikroflora og foderindtag

Da næringsværdien af halm betragtes som minimal, skyldes resultatet sandsynligvis forbedret tarmsundhed fra halmen og et øget foderindtag på grund af øget stimulering.