I julen 2000 fik nordmanden Roy Andresen (65 år) fra den lille by Bjoneroa i Gran kommune en gris i julegave af en kollega. Siden har han samlet næsten 6000 forskellige figurer af grise.
- Jeg er grisegal! Det er der ingen tvivl om. Og alle mine grise overlever julen, siger Roy Andresen og tager os med ind på museet, eller legepladsen, som han kalder det 35 kvadratmeter store udhus i Bjoneroa for.
Den lille landsby har 500 indbyggere og ligger 75 kilometer fra hovedstaden Oslo.
Redlight District for svin
Fodbold var af stor interesse for Roy i hans ungdomsår. I de sidste 20 år har fodbolden konkurreret med grisene.
- Jeg samlede efterhånden så mange figurer, at huset blev fyldt, og jeg måtte lave min egen bygning til svinekollektionen. Så kunne jeg lige så godt lave et grisemuseum. Jeg tror, at kone synes, at det er okay. Nu får jeg grise-gaver fra venner og familie til fødselsdage, jul og når de kommer på besøg. Mange sender mig også grise med posten, siger Roy.
Han viser os sparegrise, julegrise, kunstige grise, skakbræt af svin og en afdeling, han har kaldt Pig Redlight District. I denne afdeling er svinene lidt mere frække.
Men hvad ligger bag denne samler-lidenskab?
- Godt spørgsmål. Jeg tror, at det er følelserne, der kommer ind. Derudover er der en masse nostalgi. Hver gris har ofte sin egen historie. Jeg køber mange i udlandet. Denne gris var med min søn Christer første dag i børnehave, siger Roy og viser en gris med stor affektionsværdi. Den er lavet af æggebakker.
Svin for en halv million
En anden stolthed er skakbrættet, hvor kongen, dronningen og alle brikker er svin af sten.
- Det var dyrt. Jeg købte den på Ebay. Man kan sige, at det var noget penge-svineri.
Roy estimerer den samlede værdi af svinemuseet til en halv million kroner. Alle grise er registreret med type og værdi. Museet er også registreret som en organisation i Brønnøysund Register Center.
- Hvis jeg støder på en gris, køber jeg den. Meget købes på loppemarkeder og meget på nettet forklarer samleren.
Spiser selv svinekød
Men hvordan er det med de levende svin?
- Jeg spiser dem. Jeg er blevet spurgt, om jeg ikke skal have minigrise i haven, men levende svin er ikke legetøj, siger manden bag Norges største grisemuseum.
Han køber grise, uanset hvor han kommer rundt i verden. Det har også givet nogle sjove episoder i tidens løb.
- Da jeg kørte hjem fra Spanien med en stor, blød svinefigur på størrelse med et menneske på bagsædet, blev jeg stoppet ved grænsen. De undrede sig over min passager, og stoppede mig ved tolden. Men da de så grisen med bukser på og kasketter med grise, lo de bare og lod mig køre. Jeg fik i øvrigt ros for, at grisen havde sikkerhedssele på, siger Roy og griner.
Julekrybbe med Jesus-grisen
Roy har en afdeling, der er forbeholdt julegrise.
- Her er stalden med Jesus-grisen i krybben. Ved siden af står Joseph-grisen, Maria-grisen og de tre vise grise. Engelgrisen Gabriel er på taget. Mange mennesker synes, det er sjovt, siger Roy.
Han har været inviteret til verdens største svinemuseum i Stuttgart. Schweinemuseum Stuttgart har 50.000 svin i samlingen. Der er også et svinemuseum i Missouri i USA.
Han har dog ikke kommercielle tanker med sit museum.
- Nej, dette er bare en spændende hobby og en masse udgifter, siger manden, der er uddannet teleingeniør, men nu er blevet pensionist.
- Hvad med gamle grise?
- Dette er gode grise. Jeg har blandt andet nogle gamle grise fra krigens tid. De var umulige at sælge dengang, fordi folk ikke købte tyske varer. De blev stemplet med import i stedet for Tyskland, forklarer museumsinspektøren, der "holder svin" i sit udhus.
