I udlandet har man flere steder kørt med ugentlige PCR-tests på avlsstationerne, mens vi i Danmark har følt os sikre med det etablerede system. Set i bakspejlets klare lys, er der nemt at være bagklog og spørge, hvorfor vi ikke for længst har indført ugentlige tests af avlsorner? Spørger man eksperter og involverede i avlen, får man altid at vide, at det er meget kompliceret og ikke altid så ligetil.
Det samme gælder, når svineproducenter spørger ind til noget af det mest åbenlyse og nemme i avlen - at avle på antallet af patter. Avl er åbenbart så kompliceret, at antallet af patter ikke er ligefrem proportionalt med søernes evne til at passe grise. Det virker ellers ret ligetil. Jo flere patter hos søerne - jo færre ammesøer skal der til.
Seges vil dog ikke erkende det åbenlyse, da de ikke har fundet en sammenhæng - endnu. Det undrer mig, at man holder så hårdt på noget der er så nemt at avle på. Er der nogen, der vinder ved at komplicere tingene?
Jeg ved godt, at biologi er kompliceret, og at pasningsevnen ikke kun er defineret af antallet af patter alene. Men her syntes jeg nu godt, at de lærde kan være lidt large og falde til patten. Det kan være med til at bringe kompliceret stof ned på staldgangen, hvor både kvalitet og ikke mindst kvantitet af patteværket skaber fremgang og glæde.
Glædelig jul.
