I Frankrig begår en landmand selvmord hver anden dag. Det anerkendte og kommenterede den franske landbrugsminister Didier Guillaume på et pressemøde med landbrugsjournalister fra hele EU i oktober måned.
Franskmændenes landbrugsminister bekymrer sig også for landbrugets indtjening. Han udtalte til samme møde, at han vil sørge for at landmændene har mulighed for en ærlig indkomst, og at han vil gøre, hvad han kan for at lette presset fra deres skuldre. Det har han blandt andet gjort ved at kæmpe for EU's landbrugsbudget og indføre minimumsbetaling på landbrugsvarer.
Der er helt andre toner i Danmark fra politisk hold.
Her kæmper fødevareministeren ikke for de danske landmænd. Tværtimod. Herhjemme skælder den danske fødevare-og landbrugsminister ud på egne landmænd.
Samtidig med at Mogens Jensen vil have et lavere antibiotikaforbrug (selvom forbruget i forvejen er blandt Europas laveste) kræver han også flere løse søer, og han stiller krav om en lavere pattegrisedødelighed, bedre sundhed og velfærd i stalden. Krav, som i flere tilfælde er modsatrettet i praksis, men som i en politikers parallel-univers åbenbart er helt på sin plads.
Jeg håber ikke, at der skal selvmord til, før den danske minister letter presset og anerkender, at danske svineproducenter er blandt verdens dygtigste, og at de tjener milliarder af importkroner hjem til landet.
For det er helt i orden at tjene penge i landbruget. Ja, det er faktisk nødvendigt. Vi må gerne være glade på landbrugets vegne. Det håber jeg at Mogens Jensen husker.
Det er ikke noget vi har været vant til. Og det er nok ikke noget, vi bliver vant til. Det skal den politiske virkelighed nok sørge for. Men i disse dage er det ok at glæde sig over noteringen, uanset hvilket parallel-univers politikerne befinder sig i.
