PRRS-krigen raser fortsat. De først ramte besætninger ser forbedringer, mens nye besætninger fortsat smittes.

Den PRRS-type, der raserer er i Danmark blevet døbt Hatting. Det er en aggressiv virus, der vækker minder om den amerikanske, som fik frit slag i 90'erne via vaccine. Selv om sæden ikke længere er smittet, må vi forvente, at der går måneder før den nye PRRS-type falder til ro og smitteniveauet stabiliserer sig. Smittebeskyttelse og medarbejder-motivation skal i højsædet for at komme igennem krigen, slår rådgivere og dyrlæge fast.

Svinekonsulent Anders P. Andersen fra LMO har taget initiativ til PRRS-møder, hvor de frygtelige oplevelser i staldene kan deles. Her er det i orden at være berørt af den arbejdssituation, man står i, og man kan tale om, hvor svært det er at se så mange syge og døde dyr.

Der bliver født en masse svage grise, mange vil aldrig overleve eller vokse, og aflivning er det eneste rigtige

Anders P. Andersen, svinerådgiver hos LMO

- Det er helvedes forgård derude. Medarbejderne er meget påvirket af arbejdsmiljøet i staldene. Det er staldpersonalet, der kæmper kampen for at få dyrene til at overleve. Det er hårdt, men I skal vide, at det ikke er jeres skyld, og at det langsomt nok skal blive bedre. De første fire uger er de værste, forklarer den erfarne svinekonsulent. Sammen med dyrlæge Anders Elvstrøm fra DanVet og svinekonsulent Bjarke Lassesen fremhæver de følgende for at håndtere sygdommen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Søerne kan hjælpes før de giver op

Søer, der hverken vil æde, malke eller passe grise, er et helvede. Men når de også har høj feber og dør, så er det svært at holde motivationen oppe. Et råd til at få søernes helbred og immunitet op er medicinering og tilskud af vitaminer, specielt K vitamin, der skal forhindre blødning.

- PRRS slagter immunforsvaret, hvilket giver store problemer med ledbetændelse og omløbere. På den lange bane er det en fordel at behandle med langtidsvirkende medicin mod for eksempel ledbetændelse. Vær opmærksom på, at søernes behov for vand er øget, når de er syge, siger svinefagdyrlæge Anders Elvstrøm. For at kroppen kan få sygdommen ud af kroppen kræves vand til at øge nyrernes afgiftning. Enhver mulighed for at få søerne til at drikke mere skal udnyttes, forklarer dyrlægen

- Søer, der malker, de modner æg samtidig. Dem, der ikke malker, får ikke modnet deres æg. Derfor vil vi se, at andelen af omløbere vil stige, og om 17-20 uger vil søerne fare, men de vil få færre grise. Inseminer søerne og håb for det bedste, vent eventuelt med at inseminere poltene indtil I kan se, at der bliver plads i farestalden. Lige nu er der god plads i farestalden, men der vil komme en flaskehals, siger Svinekonsulent Anders P. Andersen.

Små grise der ikke vil vokse

De fleste besætninger, der er blevet inficeret med PRRS Hatting, oplever stor dødelighed, helt op til 70 procent dødelighed blandt pattegrisene. Både pattegrise og søer får en anden farve og en anden lugt. Det er urin, der lugter, fordi nyrerne arbejder på højtryk for at få sygdommen ud af kroppen. Derfor er vandoptagelse essentielt for de syge dyr.

- Der bliver født en masse svage grise, mange vil aldrig overleve eller vokse, og aflivning er det eneste rigtige siger Anders P. Andersen og fortsætter:

- Mange steder ser vi, at der kan holdes liv i grisene, indtil de skal kastreres, og så går det galt. Dem, der ikke dør i fødslen, dør efter kastration, eller når de er tre uger gamle og har samlet en masse sygdomme op. Det er hårdt, men I bliver nødt til at aflive de svage grise, siger svinekonsulenten. Dyrlæge Anders Elvstrøm forklarer, at de PRRS smittede grise ikke kan stoppe blødningen, når de bliver kastreret.

- Der er sket noget inde i soen, der gør at pattegrisene ikke har evnen til at stoppe blødninger. Grisene bliver mørke og dør. Det er dog kun en periode på cirka 14 dage, hvor pattegrisene, der bliver født, har problemet, og så bliver det bedre. Dyrlægen anbefaler at give vitamintilskud med blandt andet forøget vitamin K til pattegrisene.

Smittebeskyttelse skal i højsædet

Selv om sæden ikke længere er smittet, så er smittetrykket højt, og luften bærer smitten rundt. Derfor må vi forvente, at der fortsat vil være besætninger, der vil blive smittet, og at der går måneder før PRRS-udbruddet falder til ro. Den basale sundhed i besætningen har stor betydning for, hvornår sygdommen stabiliserer sig, og det er heldigvis muligt at håndtere både PRRS positive og negative besætninger, når der er ro på.

- Dem, der ikke har PRRS endnu, er mere bekymrede end I er. De skal virkelig være smarte for at undgå smitte, sagde Anders P. Andersen til mødet hos LMO, hvor medarbejdere fra syv besætninger var samlet.

- Sygdommene venter bare på at slå til, hvor der er en svag gris. Alt hvad I kan gøre for at forhindre smittespredning skal gøres. Smågrise starter med at udstøde smitte meget hurtigt, og I må aldrig efterlade smågrise i farestalden. Selv om de ikke er store nok til salg, så skal de væk fra farestalden. Tal eventuelt med køber om, hvornår han vil have gode grise igen. Kan han acceptere små grise i en kort periode, så får han hurtigere store grise igen, slår Anders P. Andersen fast. Han husker staldpersonalet på skift af sko/støvler mellem sektioner, og at selv om grisene er fri for virus, så kan farestalden stadig smitte.

Udnyt ulykken - få ryddet op og gjort rent

- PRRS giver for tidlig faring og dermed mange for tidligt fødte. For tidligt fødte pattegrise har tynd og skrøbelig hud og en svag lungefunktion. Derfor kæmper pattegrisene virkelig med livet. Sygdomme og bakterier kravler bogstaveligt talt ind under huden på grisene. Derfor skal hygiejne være i højsædet. Man skal være klar over, at ved at holde liv i grisene, holder man også liv i sygdommen. Derfor bliver vi nødt til at acceptere at aflive grise, selv om de stadig trækker vejret. Det er hårdt, men det er nødvendigt, de angrebne grise er nemme at spotte, og det giver ingen mening at lade dem kæmpe for et dårligt liv, siger Anders P. Andersen. Han ser, at overlevende grise ikke vokser, og at der bare bliver flere og flere, som spreder smitte.

Andre stalde er helt tomme. Her kan den ulykkelige situation udnyttes med at få gjort godt rent, desinficeret og eventuelt få repareret inventar, så farestalden er i topform, når den bliver fyldt igen. For det gør den.

- Det kan virke koldt og kynisk, men man kan ligeså godt få det bedste ud af situationen. Det er nu, at I har mulighed for at lave småreparationer i farestalden. Og det kan være godt at lave noget andet end at samle døde dyr op. Giv jer selv lov til at lave noget andet, bare en halv time. Det letter, husker svinekonsulenten på.

Motiver medarbejderne

Det kan være en stor belastning at behandle mange grise og håndtere så mange døde dyr. Derfor er det vigtigt at forklare medarbejderne, at udbruddet ikke er deres skyld og eventuelt give dem fri fra indsamling af døde dyr. Måske kan en markmand hjælpe til med det slemme arbejde, én som ikke har den samme føling med, hvad der sker i stalden. En enkelt fridag fra døden og elendighed kan betyde en tiltrængt pause, der kan give frisk mod på arbejdet med de syge dyr.

Bjarke Lassesen anbefaler, at man, mens kampen står på, glemmer de høje mål for produktionen og finder delmål frem, der kan fremme motivationen.

- Når man har et mål, så skal der være en fair chance for at nå det. Når sygdommen slår til, kan det være meget demotiverende at se de høje måle, for man har ingen chance for at nå dem. Snak om nye mål, nu når det hele er væltet. Det er tilladt at sænke forventningerne for en periode, siger svinekonsulenten.

- Det er vigtigt at snakke om disse ting. Fortæl hvad du føler, del dine bekymringer, så kollegerne ved, at du har brug for ekstra støtte og en venlig snak. Hvis du har ekstra energi en dag, så tilbyd eventuelt at samle døde grise ind for en kollega. Når man arbejder i stalden, er man i en krigszone, og man skal passe på hinanden, slutter Anders P. Andersen.

Se videoen med Anders P. Andersen på hyo.dk.