Menneskelig adfærd er kritisk, når det gælder spredningen af smitsomme sygdomme, viser ny forskning. Det er den første undersøgelse, hvor menneskers adfærd regnes med en epidemiologisk model, der skal forudsige spredningen af en smitsom virussygdom hos svin. Det skriver ScienceDaily.
- Vi har indset, at menneskelige beslutninger er afgørende for, hvordan udbrud af husdyrsygdomme vil brede sig. Vi taler om utroligt virulente sygdomme, der kan overføres med små mængder foder og gødning. Kontrollen med disse sygdomme er op til menneskene i produktionen. Hvis svineproducenterne vil investere i og overholde effektiv smittebeskyttelse og biosikkerhed, kan spredning minimeres, siger Gabriela Bucini, forsker hos University of Vermont.
Beslutninger om risikostyring er afgørende
For at forstå den menneskelige adfærds rolle i udbrud af husdyrsygdomme, udviklede forskere fra University of Vermont en række videospil, hvor der blev opsamlet data fra spillere, som var svineproducenter. Spillerne skulle træffe beslutninger om risikostyring i forskellige situationer. Ved at observere hvordan spillerne reagerede på forskellige smitte-trusler, samlede forskerne data. Ud fra disse kunne man simulere spredningen af porcin epidemisk diarré virus (PEDv), som er en af de mest alvorlige infektionssygdomme i den amerikanske svineproduktion.
Antallet af grise, der blev smittet i videospillene, viste sig at være yderst afhængige af producenters risikoprofil. Et forholdsvis lille skift i risiko kunne have en væsentlig indflydelse på udbrud af sygdom.
Epidemisk diarré har hærget USA
Stigende smitte med infektionssygdomme som PEDv udgør en konstant risiko for amerikanske svineproducenter. Sygdommene er meget smitsomme, og virkningerne kan være katastrofale. PEDv blev først opdaget i USA i 2013. Inden for et år spredte det sig til 33 stater, hvor syv millioner svin døde, hvilket svarer til 10 procent af USA's svinebestand. Siden da har amerikanske producenter indført øget biosikkerhed og smittebeskyttelse. PEDv er nu under bedre kontrol på grund af fokus på immunisering og kadaverhåndtering, men sygdommen florerer stadig i USA.
- Vi bliver nødt til at forstå producenternes risikoprofil, deres barrierer, udfordringer og deres evne til at handle. Indsatsen på biosikkerhed er ofte frivillig, men er absolut afgørende for forebyggelse af smitsomme sygdomme, især når der ikke findes vacciner eller behandling, siger Julie Smith, chefforsker ved University of Vermonts biosikkerhedsprojekt for husdyrsygdomme.
PEDv er ikke påvist i Danmark
PEDv blev første gang diagnosticeret i England i 1971. Af ukendte årsager har sygdommen dog aldrig givet store problemer i Europa. Det var først i 1982, da sygdommen blev diagnosticeret i Asien, at PEDv medførte store problemer. Der blev dog udviklet en effektiv vaccine og sygdommen var under kontrol indtil 2010. I 2010 opstod en ny variant af PEDv i Kina, som grisene ikke var beskyttet mod af traditionelle PEDv vacciner. I 2013 blev PEDv spredt til USA, sandsynligvis via foder importeret fra Kina. Der er påvist flere varianter af PED virus i USA, og disse har i løbet af 2014 bredt sig til hele Central Amerika og det nordlige Sydamerika.
Der er aldrig blevet påvist PEDv i Danmark. Der er undersøgt tusinder af blodprøver fra avls- og opformeringsbesætninger uden fund af PEDv antistoffer.
Symptomer og dødelighed
PEDv skyldes et coronavirus og rammer især pattegrise og nyfravænnede smågrise hårdt. Der er rapporteret helt op til 100 procent dødelighed blandt pattegrise, der er op til en måned gamle, indtil besætningen har udviklet antistoffer mod PEDv.
PEDv medfører ophørt ædelyst, diarré og opkast hos pattegrise og nyfravænnede grise. Alle aldersgrupper af grise kan angribes, men hos grise, der har været fravænnede et stykke tid eller er ældre, er symptomerne ofte mildere. Hos søerne ser man manglende ædelyst og nedsat mælkeproduktion. Efter cirka seks uger er produktionen tilbage på samme niveau som før smitte.
De klassiske symptomer beskrives som ophørt ædelyst, diarré og opkast. Grisene er meget nedstemte og ligger meget ned og æder kun lidt eller intet, skriver Seges Svineproduktion.
