Når kuld-størrelserne vokser, som de har gjort de seneste mange år, er der flere pattegrise, som aldrig kommer til at se stalden, endsige smager sin første mundfuld so-mælk. Det er et faktum.

En container fuld af døde smågrise er ikke bare skidt for profitabiliteten. Svineproducentens image og ikke mindst glæden ved jobbet i stalden, lider også skade, når en stor del af arbejdet består i at bortskaffe døde dyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor har Trouw Nutrition valgt at introducere et nyt middel på markedet, som skal sikre, at man ser langt flere overlevende smågrise for hvert kuld. Gestawean OxiLiv er et tilskud til soen, som skal indføres lige op til fødslen. Forsøg med midlet har vist, at yderligere en til to grise bliver fravænnet årligt, sammenlignet med kuld, hvor soen ikke har fået Gestawean OxiLiv.

Spanske tilstande - forhåbentligt

Et af de første forsøg med tilskuddet på kommercielt plan fandt sted i Spanien. Her var i alt 448 søer inkluderet i forsøget. Halvdelen af dyrene blev fodret med Gestawean OxiLiv, mens den anden halvdel i kontrolgruppen måtte undvære.

Resultatet var, at antallet af dødfødte faldt fra 2,1 dødfødsler af de i alt 16,6 smågrise pr. kuld i kontrolgruppen til 1,6 af 16,6 blandt dem, som havde modtaget tilskuddet Gestawean OxiLiv. I alt 0,5 pr. kuld.

Og effekten af på antallet af dødfødsler i det forsøg, var meget lig effekten fundet i forsøg udført på det forskningscenter, som Trouw Nutrition driver. Her blev dødeligheden før afvænning reduceret med 0,4 smågrise pr. kuld ved brugen af Gestawean OxiLiv. Samlet set en reduktion i dødeligheden årligt på 1,2 smågrise pr. so.

Skal ind med vandet

Gestawean OxiLiv er et flydende produkt, der skal tilføres soens drikkevand i en koncentration på en procent i løbet af de sidste fem dage før faring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I de sidste dage op til fødslen, drikker en so i gennemsnit 15 liter vand. Derfor er mængden af Gestawean OxiLiv kræves pr. so til en behandling over fem dage cirka 750 milliliter.

Der findes imidlertid to måder at tildele søer Gestawean OxiLiv. Hvis der er mange søer i farestalden, er den mest oplagte mulighed at installere én doseringsenhed pr farestald. Hvis der er mange mindre sektioner med færre søer pr enhed, er en alternativ mulighed at installere doseringsudstyr og et parallelt vandkredsløb, så der kan tændes og slukkes for hver enkelt fareenhed.

Trouw Nutrition har lavet en informativ video på engelsk om hvordan tilskuddet skal håndteres og doseres, se den på hyo.dk.