Når der observeres et dyk i produktionen, skal årsagen hurtigst muligt klarlægges, så fejlen kan rettes.

Det kan sommetider være svært at finde årsagen til et dyk i produktionen, og ofte får foderet skylden. Foderet bærer utvivlsomt en stor del af ansvaret for, om det går godt eller skidt, men kan omvendt ikke løse alt. Management er også en stor del af succesen i stalden, og foder og management går hånd i hånd!

Variation i korn kræver analyser

Som køber af færdigfoder er det vigtigt, at man inden ny sæson/handel tager stilling til, om foderet er som ønsket, eller om nogle ting skal ændres. Selvfølgelig er det vigtigt, at man køber foderet ved en leverandør, man har tillid til. Som hjemmeblander er der flere ting at tage stilling til, for at få planlagt så præcis en fodring som mulig. Det kan ikke pointeres ofte nok, at det er vigtigt, at der tages stilling til, om det er egne kornanalyser, lokalt- eller landsgennemsnittet, der anvendes. Bruger man egne kornanalyser, er det vigtig at være omhyggelig ved prøveudtagning, tag en håndfuld korn fra hver eller hver anden gang, der kommer et læs korn hjem. Husk at prøven skal opbevares køligt i tætsluttet emballage. En spand, som bare står i foderladen samler støv, og vandet fordamper fra kornet. Har du eget korn til et halvt år og skifter derefter til indkøbt korn, skal der også tages stilling til nye analyseværdier, når siloen med eget korn løber tom.

Tjek vådfodercomputeren

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Et andet tjekpunkt er korrekte data til vådfodercomputeren, og det gælder både hjemmeblandere, tilskuds- og færdigfoderkøbere. Kontrollér jævnligt, at data er tastet korrekt ind og ajourført med de aktuelle blandinger. Kontrollér også tørstofindholdet i fodersuppen. Er der problemer med en pumpe, ændrer man måske midlertidigt tørstofindholdet for at gøre fodersuppen lettere at pumpe. Problemet opstår, når man glemmer at regulere tilbage. For tynd suppe til diegivende søer eller smågrise får konsekvenser. Hæng en whiteboard-tavle op ved siden af fodercomputeren og skriv dato for ændringer, samt hvem der har foretaget ændringen. En kort ugentlig gennemgang af tavlen retter op på hændelser, der ellers går i glemmebogen. Som hjemmeblander og tilskudsfoderkøber er det en god ide at følge op med analyser på færdigfoderet for at se, om den aktuelle fodring svarer til forventningerne. Der skal tages tre til fire prøver af samme blanding, før man kan være sikker på analyseresultatet. Står man med resultatet af én prøve, som afviger betragteligt, er det alligevel en ommer, så gør det rigtigt fra starten.

Malkeevnen påvirkes af kornet

I farestalden er en velfungerende so nøglen til gode resultater. Tjek søernes yvere og find ud af, om de har mælk nok. Soens yver skal være bulet og lede tankerne hen på Dolly Parton. Er det fladt er der noget galt. Kig på grisene og se om der er sultgrise. Ofte vil de mindste og sidstfødte grise have ringere mulighed for at komme til yveret og få råmælk. Grisens reserve ved fødsel er så ringe, at den maksimalt overlever en til to dage uden mælk. Hvis søerne i en besætning ikke vil malke, melder spørgsmålet sig, om det er på grund af foderet, management eller noget helt andet? Der er flere eksempler på, at søernes ydelse påvirkes, hvis der skiftes til ringere korn end tidligere, og den færdige blanding derfor indeholder mindre protein end tilsigtet. Når det aktuelt anvendte korn bliver optimeret ind, løser problemet med ringe malkeevne sig i flere tilfælde. Svinger kornet plus/minus ét procentpoint protein i forhold til forventet, kan det betyde udsving på plus/minus seks-syv gram standardfordøjeligt råprotein. Fodrer man med en god dieblanding indeholdende 125 gram standardfordøjeligt råprotein, falder den til 118 gram standardfordøjeligt råprotein, og det vil altså kunne mærkes på malkeevnen. Den omvendte situation, hvor et højt proteinindhold udløser pattegrisediarre, er selvfølgelig også uønsket. Kornet udgør 75-80 procent af foderet, så hav styr på hvad der er i siloen!

Tilskud skal revurderes efter et kvartal

Når man står med et specifikt problem i besætningen, er det fristende at tilsætte et eller flere af de mange tilsætningsstoffer, firmaerne har på hylderne. Det er fint at gøre det i en periode, hvis der er et reelt problem, men revurder altid efter et kvartal, om det har givet den ønskede effekt. Groft sagt skal prisen på produktet betale sig selv hjem, ellers må man kigge sig om efter en anden løsning. En besætning udelod efter aftale med foderleverandøren al tilsætning og besparelsen var omkring 80 kr. pr. årsso. Besætningen lå over 18 levendefødte med 2,1 dødfødte. Efter en kortere periode uden tilsætningsstofferne faldt resultatet i stalden til under 18 levendefødte, og dødfødte steg til 4,3 gris/kuld. Det ene produkt blev tilsat igen, og dødfødte faldt til 2,5 gris/kuld. Først da det sidste produkt blev tilsat igen, blev dødfødte reduceret til 1,8-2,1 gris/kuld. En sådan erfaring kan være dyrt købt, specielt hvis man ikke er yderst opmærksom på forandringer og klar til at reagere. For en besætning som denne overstiger værdien af de færre dødfødte omkostningen til produkterne, og det giver således mening at fortsætte med produkterne.

Dødfødte kan reduceres ved fokus på fodring

Dødfødte er et højaktuelt emne i soholdet. Det er vigtigt både at kigge på die- og drægtighedsfoderet, når vi taler dødfødte. Hvis soen flyttes ind samme dag, som den farer, betyder det reelt, at den farer på drægtighedsfoderet. Kommer soen ind en uge inden faring, er diegivningsblandingen ofte for kraftig. Her kan det være en løsning at udfodre en mindre mængde diegivningsfoder og suppleret op med drægtighedsfoderet, ofte manuelt udfodret, da de færreste anlæg kan håndtere to blandinger. En anden løsning er at bruge en overgangsblanding, som ligger mellem die- og drægtighedsblandingen. Brug den en uge inden faring til cirka fem dage efter. Tilsætning af ekstra E-vitamin, glaubersalt, druesukker og en lang række "før faringsprodukter" op til faring kan også være en løsning, men erfaringerne er varierende, og det giver en del arbejde at gå rundt og tildele de mange produkter. Ud over fodertypen er fodringstidspunkter op til faring også vigtige for at sikre, at soen har tilstrækkelig energi til faringen.

Hvor meget kan man forlange?

Der kommer ofte nye normer og anbefalinger. Nogle gange kan det være svært at finde ud af, hvad der egentligt er rigtigt at gøre. Som rådgiver bliver man mødt med mange forskellige spørgsmål om både foder og management, og svaret er langt fra det samme i alle besætninger. Det vigtigste er, at de instrukser, der bliver givet, svarer til personalets erfaring og muligheder. En kompliceret, forkromet løsning er spændende og giver den mest korrekte fodring eller pasning, men hvis løsningen overstiger personalets kompetencer, vil en mere simpel løsning, som udføres korrekt, have større værdi. Rutiner, som personalet ikke forstår eller kan håndtere, skal kort og godt ikke implementeres. Vurder altid om en medarbejder har overskud til nye opgaver, eller om det vil ødelægge gode rutiner og skabe forglemmelser.