Forskere fra McMaster og Dalhousie universiteter har fundet, at man ikke bliver sundere ved at nedsætte indtaget af rødt og forarbejdet kød. I hvert fald ikke når det gælder hjertekarsygsomme, diabetes og kræft

Science Daily skriver at internationale forskere ikke har fundet en videnskabeligt sammenhæng mellem nedsat indtag af kød og forbedring af sundheden. Forskerne har lavet en systematisk gennemgang af forskningen på området og anbefaler, at de fleste voksne kan fortsætte med at spise den mængde kød de plejer.

I en gennemgang af 12 studier med 54.000 mennesker fandt forskerne ikke en statistisk signifikant sammenhæng mellem kødforbruget og risikoen for hjertesygdomme, diabetes eller kræft.

I tre reviews, hvor der kigges på millioner af menneskers kødindtag og sundhed, var der kun en meget lille reduktion af risikoen for hjertekarsygdomme og kræft blandt dem der skar antallet af kødportioner ned med tre om ugen. Sammenhængen var dog usikker.

Forskerne foretog også en systematisk gennemgang af folks holdninger og værdier om sundhed, og det at spise rødt og forarbejdet kød. De fandt, at folk spiser kød, fordi de ser det som sundt, de kan lide smagen og er tilbageholdende med at ændre deres kost.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

McMaster-professor Gordon Guyatt, formand for forskningudvalget, sagde, at forskergruppen anvendte en streng systematisk metodik, og vurderer forskningen som sikker.

- Der er en verdensomspændende interesse for ernæring og spørgsmålet om rødt kød i særdeleshed. Folk skal være i stand til at tage beslutninger om deres egen diæt baseret på den bedste information og forskning, sagde han.

Bradley Johnston, én af forskerne bag undersøgelserne, sagde at forskerteamet er klar over, at dets arbejde er i strid med mange aktuelle retningslinjer indenfor ernæring.

- Dette er ikke kun endnu en undersøgelse af rødt og forarbejdet kød, men en række systematiske evalueringer af høj kvalitet. Det resulterer i anbefalinger, som vi synes bliver langt mere gennemsigtige, robuste og pålidelige, sagde Bradley Johnston, som er deltidsassistent ved McMaster og lektor i samfundssundhed og epidemiologi på Dalhousie.

JEB