I medierne tales der meget om velfærd.

Der er velfærd for de ældre, for de syge, for de handicappede, velfærd i skolerne og velfærd på arbejdspladsen. Der er som regel bred enighed om at man skal arbejde på at forøge velfærden for alle grupper. De fleste kan blive enige om, at velfærd er noget der koster penge, og at det er noget man er nødt til at investere i.

Lidt anderledes kan det godt lyde når snakken falder på dyrevelfærd, og i særdeleshed når det foregår via de sociale medier. Straks deles den digitale debat i to lejre. Dem der egentlig bare synes, at alle der har dyr er en flok idioter, og så de andre (som landmænd m/k), der synes at den anden lejr er en flok lallende hippier, der ikke aner hvad de snakker om.

En flok forvirrede forbrugere

Tilbage sidder flok forvirrede forbrugere der ikke aner, hvad de egentlig skal forholde sig til. For det lyder sørme da ikke rart med de der bur-grise, og at man jævnligt støder på artikler med grimme skader hos slagtesvin. Der er dyreværnssager, hvor det hele sejler fordi en stakkels landmand er knækket psykisk og ikke har magtet tingene. Og så er der gylle-udslip, pesticid-fund og bierne der dør. Men behøver man mon blive helt veganer, eller kan man redde verden sådan lidt de dage man har tid, købe lidt plantefars og mandelmælk?

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

[...]

Få fuld adgang med det samme

Opret dit abonnement her

Allerede abonnent? Log ind